Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Litteratur og lyrik

Den Røde Sofa: Mette Holm og Juliane Wammen

28.02.19
Der er fokus på oversættelse, når Mette Holm og Julie Wammen er gæster i Den Røde Sofa.

Den 28. februar vil Den Røde Sofa fokusere på oversættelse, når Mette Holm og Julie Wammen mødes på Københavns Hovedbibliotek. Samtalen vil tage udgangspunkt i Mette Holms virke som oversætter af blandt andre Haruki Murakamis romaner og handle om, hvordan man oversætter ikke bare sprog men også kulturer.

Mette Holm er cand.mag. i japansk og antropologi og arbejder som litterær oversætter. Hun oversætter primært fra japansk til dansk men også fra engelsk og fransk. Mettes primære forfatter er Haruki Murakami, men hun har også oversat mange andre japanske forfattere. Hun har også tekstet tv og biograffilm, oversat en række mangabøger og skrevet manus til dubbing af tegnefilm. Til maj 2019 rejser jeg til Japan for at bo og arbejde i et år.

Juliane Wammen (f. 1976) oversætter primært skønlitteratur fra engelsk, især moderne romanforfattere som Nicole Krauss, Marilynne Robinson, Jenny Diski, Kate Tempest og Jesmyn Ward, men også klassikere som Virginia Woolf og Henry James og angloafrikansk litteratur af bl.a. Brian Chikwava, Teju Cole og Dambudzo Marechera. Hun er desuden medlem af Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur og redaktør af oversættertidsskriftet Babelfisken.

Spørg biblioteket