Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Livestream på Facebook
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

At læse eller ikke læse? Det er spørgsmålet.

23.06.21
Børn, unge og voksne læser mindre end før, men hvad betyder det? Hvad får samfundet med en læsende befolkning og hvad mister vi, når vi læser mindre? Mød forfatteren til bogen ’Det læsende menneske’ Lars Theil Münster og forsker i læsning, professor Tina Jane Lupton, til et debatarrangement om læsning i dagens Danmark. Moderator: journalist Knud Brix fra podcasten Genstart.

TALETID: At læse eller ikke læse? Det er spørgsmålet. 

Debatarrangement via Livestream på Facebook.

Om temaet:
En aktuel undersøgelse fra Kulturministeriets Bogpanel viser, at såvel børns, unges og voksnes fritidslæsning er faldet de seneste 10-11 år, især læsningen af længere og sammenhængende tekster i tilbagegang. Samtidig svarer 48% af landets institutioner Danmarks Evalueringsinstitut, at børnebøger og højtlæsning ikke er en del af de daglige aktiviteter.

På Københavns Biblioteker er vi ikke overraskende meget optagede af læsningens rolle i samfundet, og vi vil vi gerne sætte fokus på læsningens betydning. Altså hvorfor læser vi? Hvad sker der med os når vi læser? Hvordan vil samfundet se ud uden en læsende befolkning? Og hvordan har man set på det at læse i et historisk perspektiv?

Om arrangementet:
Arrangementet foregår som en modereret samtale, hvor vi har inviteret forfatter til bogen ’Det læsende menneske’, Lars Theil Münster, ind i Krystalgade sammen med professor ved Københavns Universitet, Tina Jane Lupton, der har forsket i læsningens historie. Det vil være journalist Knud Brix fra podcasten ’Genstart’ der styrer dagens samtale.

Det skal siges, at Tina Jane Lupton besvarer spørgsmål på engelsk.

TALETID er en fast arrangementsrække i debatformat, hvor formålet er at sætte fokus på aktuelle emner inden for litteratur, kultur og samfund og her give plads til refleksion og tid til nuancerede svar.

Desværre kan vi stadig ikke invitere publikum ind og afvikler derfor udelukkende seancen digitalt som et livestream. Du finder og tilmelder dig arrangementet på Hovedbibliotekets Facebook-profil, hvor vi livestreamer interviewet. Begivenheden vil her blive opdateret med et direkte link til seancen.

Materialer