
Om dette arrangement
Læsefællesskab
Alle kan være med
Læsegruppen faciliteres af den frivillige læseguide Karoline, som er uddannet i metoden guidet fælleslæsning - en åben tilgang til litteratur, hvor alle kan være med uden særlige forudsætninger.
Karoline har på forhånd udvalgt noget skønlitteratur og et digt, som bliver læst højt. Det kræver derfor ingen forberedelse at deltage, blot en lyst til at lytte eller tale med andre om de personlige erfaringer, tanker og følelser, litteraturen vækker.
Har du lyst til at mødes om god litteratur, så er guidet fælleslæsning en åben og ugentlig aktivitet i lokalet MAKER SPACE og hvis du ikke kan finde det så spørg en bibliotekar, som guider dig til lokationen. Det er kvit og frit at deltage, alle er velkomne, og man behøver ikke at tilmelde sig i forvejen.
Læsegruppen er en del af et samarbejde på tværs af Læseforeningen, Sundhed-, Omsorg- og Kulturforvaltningerne i København om at skabe åbne skønlitterære læsefællesskaber for københavnerne på biblioteker bredt i byen.
Hvor:
Kvarterhuset/Sundby Bibliotek, lokalet MAKER SPACE
Tilmelding: Ikke nødvendig
Kontaktperson: Læseguidekoordinator Maria Grene: maria@laeseforeningen.dk