Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Sted
Vestre Kirkegård
Vestre Kirkegårds Allé 15
2450 København Sv
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

Litteraturvandring på Vestre Kirkegård

09.12.23
Tag på tur ind i litteraturen og døden på Vestre Kirkegård sammen med Sydhavnens Bibliotek

D. 9. december inviterer Sydhavnens Bibliotek alle lokale litteratur- og historieelskere på fælles gåtur på Vestre Kirkegård, hvor vi vil prøve den nye lydvandring, ’Gravminder’.

’Gravminder’ er en stemningsfyldt portal ind i et univers af begravede forfattere, litteratur og døden på Vestre Kirkegård. Vestre Kirkegård er nemlig ikke bare et sidste hvilested. Den er et levende bibliotek, hvor begravede forfattere som Herman Bang, Tove Ditlevsen og Emil Bønnelycke stadig hvisker deres historier i vinden.

Lydvandringen ligger frit tilgængeligt for alle i kirkegårdens åbningstid, men vi vil rigtig gerne lave en anledning til at fejre den flotte lydvandring, så derfor inviteres alle hermed til at komme på en fælles gåtur på kirkegården, hvor vi lytter til de mange fortællinger, som ’Gravminder’ rummer.

Vi mødes lørdag d. 9. december kl. 10 ved hovedindgangen til kirkegården på Vestre Kirkegårds Allé 15. Her vil bibliotekar, Jakob Andersen, stå klar til at tage imod jer med kaffe og vejledning til, hvordan man kommer afsted på lydvandringen.

Vi drager fælles ind i kirkegården, men derfra kan man bevæge sig frit rundt i små grupper eller alene og opleve de mange fortællinger, som nu gemmer sig på kirkegården. Og så mødes vi igen kl. 11 og deler vores oplevelser af fortællingerne fra de døde.

OBS!!!! Praktisk info:

TILMELDING: For at koordinere og planlægge bedst muligt bedes man skrive en mail til Jakob på u394@kk.dk for at tilmelde sig, eller sige det til en bibliotekar på Sydhavnens Bibliotek i den bemandede åbningstid. 

Lydvandringen opleves via appen ECHOES.XYZ, så for at deltage kræver det, at man kan medbringe en smartphone – og høretelefoner vil også være en god idé, men det kan også godt gå uden. Har man ikke en smartphone til rådighed, men meget gerne vil med, så skriv det ligeledes til Jakob på u394@.kk.dk . Så finder vi en løsning.

Det er december måned, og vi skal gå rundt i en god times tid, så husk varmt tøj.

 

Lydvandringen er blevet til med støtte fra Områdefornyelse BAVNEHØJ