Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Sted
Danmark
Litteratur og lyrik

Månedens Forfatter - Helle Helle

24.05.18
En af Danmarks største forfattere kommer forbi Hovedbiblioteket for at tale om sin nye roman 'de', der udkommer 13. april.

Helle Helles nye roman ’de’ udkommer d. 13. april på Rosinante og co. Romanen er en skildring af et mor-datter-forhold og en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.

Helle Helle er en af Danmarks største forfattere. Hun er kendt for sin minimalistiske og nøgterne realisme, med hvilken hun formår at indfange hverdagens trivialiteter, hvor dramaet lurer under overfladen, i en stram og underspillet form.

Hun debuterede i 1987 med novellen ”et blommetræ” i Information under navnet Helle Krogh Hansen. I 1993 udgav hun sin første (punkt)roman ’Eksempel på liv’ under navnet Helle Helle.

Hendes bøger er oversat til 14 sprog – herunder til norsk, hollandsk, engelsk, fransk, tysk og japansk. Hun har studeret Litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er derudover uddannet fra Forfatterskolen i 1991. 

Vi glæder os til at Helle Helle gæster Hovedbiblioteket til en snak om sin nye roman.

Spørg biblioteket