Fotograf: Les Kaner

Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27 b
1401 København
Lokalitet
Arrangement + Livestream på Facebook
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

MÅNEDENS FORFATTER juni / Anne Lise Marstrand-Jørgensen

17.06.21
Mød ’Månedens forfatter’ i juni, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, og hør hende fortælle om romanen ’Margrete 1’. Et stærkt psykologisk portræt af en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Gribende historisk roman om en ung kvindes vej til magten. Om kærlighed, ensomhed, tro og overtro.

Interview + Livestream på Facebook

Mød forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, når Christianhavns Bogfestival i samarbejde med Hovedbiblioteket, inviterer læserne inden for hos Statens Værksteder for kunst til juni måneds udgave af ’Månedens forfatter’.

Det vil også være muligt at følge arrangementet som livestream hjemmefra.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen interviewes her af historikeren og kvinden bag podcasten ’Kvinde Kend Din Historie’, Gry Jexen. Samtalen kredser primært om den aktuelle roman ’Margrete I’, men der vil undervejs være nedslag i forfatterskabet.

Om bogen

I ’Margrete I’ følger vi en af de mest fascinerende og indflydelsesrige kvinder fra Danmarkshistorien. Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter og hendes opgave er enkel: Hun skal føde en arving og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør er der ingen oplagt tronfølger. Mod alle odds lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark, hvor hun skal regere på hans vegne. Margrete har en tydelig drøm: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

’Margrete d. I’ er fortællingen om, hvordan en ung kvinde formår at trodse rammerne for et traditionelt kvindeliv i middelalderen. Hvordan hun går efter magten og ved, hvad hun vil bruge den til; nemlig at skabe fred. Det er et intenst portræt af en politisk begavelse og Middelalderens Norden. Du finder og tilmelder dig arrangementet på Hovedbibliotekets Facebook-profil, hvor vi livestreamer interviewet. Begivenheden vil her blive opdateret med et direkte link til seancen.

Om forfatteren

Anne Lise Marstrand Jørgensen (f. 1971) debuterede med digtsamlingen ’Vandring uden ophør’ (1998). Siden har hun udgivet flere digtsamlinger og en række romaner – her bl.a.k de to kæmpebestsellere om den tyske nonne, læge og komponist Hildegard af Bingen, ’Hildegard I’ (2009) og ’Hildegard II’ (2010). Seneste udgivelse er romanen ’Sorgens grundstof’ (2017). Marstrand-Jørgensen modtog i 2009 Weekendavisens litteraturpris.

Praktisk information for dig der gerne vil deltage i arrangementet på Statens Værksteder for Kunst

Der er begrænsede pladser, og du skal have en billet. Hent billet på Billetto.dk

Er du forhindret i at komme, bedes du melde afbud, så andre kan få glæde af billetten

Til dette arrangement vil der være max 40 siddepladser

Du skal fremvise gyldigt coronapas samt ID ved fremmøde

Når du går og står skal du have mundbind eller visir på 

Mød op i god tid og tag hensyn

Vi tager forbehold for de gældende corona-retningslinjer, og vi forbeholder os retten til at udsætte, aflyse eller rykke arrangementet i tilfælde af ændrede eller nye coronarestriktioner.

 

Christianshavns Bogfestival 2021 

Arrangementet er en del af Christianshavns Bogfestival 2021, som er et samarbejde mellem en række lokale kulturinstitutioner og foreninger på Christianshavn. Bogfestivalen har eksisteret siden 2004, og præsenterer hvert år litteraturoplevelser i nye rammer. Under temaet ’Intet menneske er en ø’ ønsker Christianshavns Bogfestival i 2021 at vende blikket mod verden omkring os og mod os selv. Med litteraturen som rejseguide inviterer vi publikum på en tour til både nære og fjerne verdener, og vi belyser fiktionens evne til at skabe rum for drømme, eskapisme og refleksion.

Læs mere om Christianshavns Bogfestival og se årets program

 

Materialer