Fotograf : Sara Angelica Spelling

Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Krystalgade 15
1172 København K.
Lokalitet
Arrangement + Livestream på Facebook
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

MÅNEDENS FORFATTER november / Vigdis Hjorth

03.11.21
Vigdis Hjorth gæster Hovedbiblioteket i forbindelse med uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Overrækkelsen af Nordisk Råds litteraturpris foregår i år i København, og du kan opleve den stærkt anmelderroste Vigdis Hjorth som ’Månedens forfatter' på Hovedbiblioteket dagen efter uddelingen af den prestigefyldte pris, som hun er indstillet til med romanen ’Er mor død’.

Det vil på dagen være journalist og vært på 'Skønlitteratur på P1', Nanna Mogensen, der vil interviewe Vigdis Hjorth.

Om romanen:

”Uanset din rolle i en familie burde ’Er mod død’ være obligatorisk læsning, for hun (Vigdis Hjorth) borer fingeren ind i alle de åbne sår” - Berlingske

Johanna er kunstner og har tilbragt de sidste tre årtier i USA sammen med sin mand og deres søn. Efter at manden dør, vender Johanna tilbage til sit hjemland, Norge. Hvad er tilbage af det liv, Johanna efterlod for så længe siden? Hvad forventer hun at finde, når hun vender tilbage? Hvordan skal hun bygge bro mellem fortid og nutid? I romanen følger vi Johannas selvransagelse, men også hendes forsøg på at forstå og henvende sig til sin mor, som hun ikke har haft kontakt med længe

'Er mor død’ er en uforglemmelig roman om de nærmeste og vanskeligste relationer.

Om forfatteren:

Vigdis Hjorth er født i 1959. Hun voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Vigdis Hjorth slog for alvor igennem herhjemme med romanen ’Arv og miljø’ og er en af Norges med anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser, blandt andet Gyldendalprisen i 2011 for sit forfatterskab.

 

OBS: Som publikum vil man både kunne deltage i arrangementet fysisk på Hovedbiblioteket og via livestream på Facebook.

Materialer