Fotografer: Daniel Hjorth og Angu Motzfeldt

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Krystalgade 15
1172 København K.
Lokalitet
Talk
Arrangører
Målgruppe
Voksne
Litteratur og lyrik

TALETID: Kan seksualiteten blive et sted at høre til?

13.08.21
Hovedbiblioteket har i anledning af WorldPride i København 2021 inviteret de to forfattere Niviaq Korneliussen og Aaiún Nin ind til en talk med fokus på køn, identitet, grænser og repræsentation i litteraturen. Fra Angola til Grønland og Danmark.

TALETID: Kan seksualiteten blive et sted at høre til? Talk om køn, identitet og grænser

Oplev forfatterne Aaiún Nin og Niviaq Korneliussen på Københavns Hovedbibliotek

Kan seksualiteten blive et sted at høre til, hvis man ikke har et andet hjem? Hvilke fysiske og mentale grænser kan være nødvendige at krydse, for at finde et sted, hvor man bliver set, hørt og får en plads i samfundet? Og hvordan kan litteraturen være med til at rykke ved grænser og skabe nye rum for forståelse?

Hovedbiblioteket har i anledning af WorldPride i København 2021 inviteret de to forfattere Niviaq Korneliussen og Aaiún Nin ind til en talk med fokus på køn, identitet, grænser og repræsentation i litteraturen. Fra Angola til Grønland og Danmark.

Om Aaiún Nin

Digter og performancekunstner Aaiún Nin (de/dem) er født i Angola og flyttede til Danmark i 2016. Siden marts 2021 har Nin opholdt sig i Krakow, hvor hun er blevet tildelt ophold som ICORN resident.

Nins digte er hidtil udkommet i forskellige skandinaviske tidsskrifter og dagblade. Den 20. august udkommer deres første digtsamling på dansk, 'På min huds sorthed', oversat af digteren Mette Moestrup. Deres digte kredser om kroppen: den sorte krop, queer-kroppen og vold mod og undertrykkelse af kroppe. De skriver om at vokse op i det angolanske samfund med dets stærkt konservative blik på kvinder, om katolicisme og om racisme og diskrimination mod minoriteter. De har optrådt med oplæsninger på forskellige litteraturfestivaler, bl.a. Louisiana Literature, og læste også op for de mange fremmødte demonstranter ved Black Lives Matter demonstrationen i København sidste år.

Om Niviaq Korneliussen

Forfatter Niviaq Korneliussen skriver om seksualitet, identitet, ungdom og eksistens i Grønland. Hendes litteratur bryder tabuer, starter samtaler og har fornyet den grønlandske litteratur. Både hendes første roman ‘HOMO Sapienne’ fra 2014 og hendes nyeste ‘Blomsterdalen’ fra 2020 giver et unikt indblik i, hvad det vil sige at være ung i Grønland i dag.

Niviaq Korneliussen skriver samfundskritisk. Et særligt fokus er den grønlandske intolerance overfor homoseksualitet og tabuet omkring de utroligt høje selvmordsrater, som Korneliussen formår at give en plads i ny, grønlandsk litteratur.

Begge hendes romaner har høstet store anmelderroser og været nomineret til adskillige priser. ‘Blomsterdalen’ er fortsat nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

 

Materialer