Om dette arrangement

Tid
11:00 - 16:00
Pris
Gratis
Sted
Danmark
Målgruppe
Alle
Musik

Operacyklen i NV

24.07.18
En del af CPH Operafestival.

Som del af CPH Operafestival popper Operacyklen op flere steder i Nordvest denne tirsdag - blandt andet adskillige gange udenfor BIBLIOTEKET i løbet af dagen.

 

Operacyklen er mere mobil end nogensinde, når den i løbet af festivalen dukker op ud af det blå. 

Store koncertsale, dybe orkestergrave, tyssende sidekammerater og billetreservationer i ualmindeligt god tid. Sådan kender de fleste operagenren, men sådan behøver det ikke at være. Med pop up-formatet Operacyklen har operafestivalen fundet sin egen smidige måde at rykke ud i byrummet. Uden de helt store dikkedarer, blot bevæbnet med sang og akkompagnement.

Denne sommer bærer Operacyklen undertitlen Hit'n'run, fordi den – læsset med et akkordeon, en akkordeonist og to udklædte sangere – tager brug af overraskelsesmomentet og dukker uventet op i det københavnske bybillede for straks efter at bryde ud i musik. Således leverer den udfarende trio et udvalg af perler fra operahistorien, og når den har gjort det, pakkes der sammen igen, hvorefter de musikalske mennesker bevæger sig videre ud i byrummet på yderligere eventyr. 

Årets repertoire tæller blandt andet Gonoud-arien Avant de quitter, duetten La ci darem la mano fra Don Giovanni og Il dolce suono, der nok bedre er kendt som Lucia di Lammermoors vanvidsarie.

 

Medvirkende

Frederikke Kampmann

Julia Ojansivua

Fritjof Fuglsang

David Kragh Sørensen

Akkordeon og musikalsk bearbejdelse: Yngvild Ruud

Instruktion: Tine Topsøe

Scenografi og visuel konsulent: Michelle Djarling

Spørg biblioteket