
Om dette arrangement
Nycirkus Forestilling: Omvendt
Der var en, og der var en anden. Så der var to. Nej, der var to, og de var en og en – eller var det omvendt?
En står på hænder. En er inde i en kasse. To kasser, to kroppe, oppe og nede, inde og ude. De er ens. Og omvendte.
Vi dykker ned i den barnlige og umiddelbare fascination af det omvendte. To håndstandsartister skaber et fantasiunivers med overraskende koreografier og finurlige bevægelser, der bytter rundt på perspektiver og inviterer publikum ind i begejstringen for det omvendte.
Omvendt er en elegant og legende nycirkusforestilling og en eftertænksom fortælling om at være menneske.
- ALDERSGRUPPE: 3-7 år
- TIDSPUNKT: Torsdag den 25. august kl 10:00
- STED: Pladsen foran Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
- VARIGHED: 30 min
- PRIS: Gratis og tilmelding ikke nødvendigt
Omvendt præsenteres af Nycirkuskompagniet Cikaros & Teater Kimone. Cikaros er et dansk nycirkuskompagni, som blev dannet i 2005 og siden da har produceret og turneret med nycirkusforestillinger i mange lande udover Danmark.
Cikaros arbejder med moderne cirkus i flere formater og har gennem årene udviklet værker i mange forskellige sammenhænge.
Forestillingen er en del af den rullende Børneteaterfestival Cirkusvognen, der hvert år kommer forbi fra Børnekulturhuset Sokkelundlille.
Program for Cirkusvogn Tingbjerg:
Tirsdag d. 23. august
kl. 10:00 – 10:45: Koncert: ”De Onde” - For alle aldre
kl. 11:00 – 12:00: Værksted med Cirkusdirektørerne: Bliv selv ond - Alder fra 3 år
kl. 14:30-15:20: Cirkusforestilling: ”Slabam” Med Volantes Circus - Alder fra 5 år og op
Onsdag d. 24. august
Kl. 10:00 – 10:40: Cirkusteater: ”Hov hov.. nå” Med Asger Zap Showteater - Alder fra 3 år
kl 11:00 – 12:00: Værksted: Cirkusfigurer Med Tanja Bovin - Alder fra 3 år
kl. 14:00 – 17:00: Mini-akrobat-værksted Med Martin Krogh fra Skaberværelset - Alder 5-10 år
Torsdag d. 25. august
kl. 10:00 – 10:30: Ny-cirkus Teaterforestilling: ”Omvendt” Med Cikaros & Teater Kimone - Alder 3-7 år
kl. 11:00 – 12:00: Værksted : Omvendt med Cirkusdirektørerne - Alder 3-7 år
kl. 14-18: Teaterværksted med Natasha Andersen OBS: på Tingbjerg Nærgenbrugsstation
Cirkusvogn Tingbjerg er blandt andet støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.