Om dette arrangement

Tid
16:00 - 21:30
Pris
150 kr.
Lokalitet
Salen
Målgruppe
Familier
Tilmeld
Teater og fortællinger

Ronja Røverdatter

23.10.21 - 06.11.21
Ronja Røverdatter kommer til verden en stormfuld nat, mens heksefuglene skriger af fryd og et kolossalt tordenbrag kløver hele Mattisborgen i to!

Astrid Lingreens tidløse klassiker fra 1981 er et vaskeægte eventyr med ulvehyl, rumpenisser og anemoner i den forårsgrønne skovbund. I Sebastians musical synger benhårde kvinder side om side med skrålende mænd til fortryllende toner om røverhistorier og frihedsdrømme. Men midt i fortællingens fantasifulde forførelse, røvernes muntre brøl og alle deres narrestreger inde fra røverborgen, ja, så fortæller Ronja Røverdatter samtidig en helt central historie. For selvom Ronja opflaskes med Mattis' buldrende advarsler om stridigheder, farer og nabofjendtlighed, mærker Ronja efter og tør lade nysgerrigheden og tilliden vinde. Mens alle de andre røvere fokuserer på hvordan Helvedesgabets kløft opdeler og skiller dem ad, vælger Ronja og hendes nye ven Birk decideret at springe over kløften.

Fra et voksent ståsted er historien en sund påmindelse om, at barndommens urinstinkter sjældent er fjendtlighed eller frygt, men umiddelbarhed og lysten til at knytte bånd mellem os. Når vi opdager verden gennem Ronjas Røverdatters øjne, genopdager vi også vores egen iboende barnligheds tro og eventyrlyst. På den måde minder Ronja og Birk os om, store som små, at børn ofte er meget klogere end voksne..!

Velkommen i Mattisskoven, til eventyr, dans og sang. Og velkommen her hos Nørrebro Musicalteater!

Fra 6 år – forestillingen spilles i salen på Biblioteket Rentemestervej

Af Astrid Lindgren
Scenebearbejdelse Annina Enckell
Oversættelse, Musik & Sangtekster Sebastian
Forlag: NORDISKA ApS / DANSK TEATERFORLAG

Spilleperiode: 23. Oktober - 6. November

Tid    16:00 – 18:30 / 19:00 – 21:30