Paris i 1700-tallet. Tur/retur. Anbefaling af Andrew Miller: De uskyldige

26.07.14
Jeg har lige været i Paris i et par dage: I et stinkende og beskidt Paris propfyldt af mennesker. I 1785. Forfatteren Andrew Miller beskriver i sin roman De uskyldige byen Paris og dens mennesker, så man kommer helt ind under huden på begge. Tag med!

Egentlig er det en mærkelig sag: Den unge ingeniør fra Normandiet Jean-Baptiste beordres til Versailles, altså slottet, i 1785. Vi træffer ham i forkontoret til Ministerens kontor få minutter inden, at han får stillet den opgave, som er romanens omdrejningspunkt: at rydde Paris' ældste kirkegård.

En tilbud man ikke kan sige nej til
Jean-Baptiste påtager sig, naturligvis, opgaven og får senere syn for sagn: at der vitterlig ér tale om et tilbud, man ikke kan sige nej til, da han efter mange udfordringer forsøger at sige op: det kan han ikke. Med hiv og sving, drabsforsøg og drab der lykkedes (om man så kan sige) men også med kærlighed, hengivenhed og hjælpsomhed lykkedes opgaven, som ender med at blive løst på en helt særlig måde...

Et parisisk sceneri
Undervejs i romanen kommer du med helt nede i kirkegårdens grave og med ind i parisernes boliger. Du fornemmer lugten af død og ødelæggelse, af uvaskede mennesker, rotter, der piler omkring benene på dig og tågen, der hænger om ørerne. Jeg blev også betaget af relationerne mellem menneskene og af at møde nogle personer, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at lære at kende. Og nogle jeg ikke kunne.

Hvem er 

de uskyldige?
Under tiden og stærkere igennem romanen træffer Jean-Baptiste på mennesker og hændelser som virker lige lovligt velplacerede, og som alle har tråde tilbage til Ministeren. Hvor meget Jean-Baptiste blot er en dukke i andres dukketeater, bliver hverken han eller vi nogensinde helt kloge på. Dog er det sikkert: når det handler om liv og død, er ingen helt uskyldige.

Romanen er Andrew Millers seneste på dansk og meget anbefalelsesværdig! Find hans øvrige forfatterskab (på dansk) på biblioteket.








 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

De uskyldige

Af Andrew Miller (2013)
Læs mere
Se online
  • Ebog

De uskyldige

Af Andrew Miller (2013)
Læs mere
Spørg biblioteket