Sankta Lucia

Sankta Lucia

13 december 2010 af Bente Jensen
Hvem var egentlig Sankta Lucia og hvad har hun at gøre med den smukke skik med syngende piger med lys i håret?

Lucia levede i Syrakus omkring år 300 hvor det på det tidspunkt var der omfattende kristenforfølgelser foranstaltede af den daværende kejser Diocletian. Der er mange udgaver af legenden om Lucia, men i den alle fremgår det at Lucias mor var alvorlig syg og hun og datteren besøgte derfor den hellige Agathe af Cathanisa grav, hvorefter moderen blev helbredt. Dette fik Lucia til i al hemmelighed at bekende sig til den kristne tro. Da hendes mand opdager dette bliver han meget vred og vil ifølge nogle legender overgive hende til den romerske domstol eller ifølge andre til et romersk bordel. I begge udgaver er det imidlertid umuligt at flytte Lucia. Hverken mænd eller okser er i stand til a slæbe hende med og til sidst stikkes et sværd i hende og hun udånder d. 13. december år 304.

Sidst i 1600 tallet bragte tyske håndværkere legenden om Sankta Lucia til Skandinavien og i første omgang til Sverige. Før man gik over til den gregorianske kalender var den 13. december her årets korteste dag og der var mange myter om den lange nat og folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Fordi navnet Lucia stammer fra det latinske ord for lys og fordi den 13. december var en gammel hedensk lysfest blev legenden om Sankta Lucia optaget som legenden om lysets brud. I det katolske Sverige var den 13. december også starten på julefasten og den dag bragte unge terner klædt i hvidt mad til herskaberne på de store herregårde og slotte. Da hænderne var fulde af mad satte man lys i håret på den forreste og Lucia optogene have taget deres begyndelse.

Skikken med Lucia optog kom til Danmark under besættelsen hvor alt der involverede levende lys var en stille modstand mod tyskerne. Franz Wendt, generalsekretær for foreningen Norden fik allerede inden krigens slutning skikken ud til mange skoler, alderdomshjem etc og efter krigen spredte traditionen sig hurtigt til hele landet.

Sangen, som synges til optoget, er oprindelig en italiensk hyldest til helgeninden Santa Lucia. Den svenske sangskriver Gunnar Wennerberg hørte den i Italien, tog den med hjem og skrev den svenske tekst til Sankta Lucia. Den svenske og danske tekst handler dog ikke så meget om den italienske helgeninde men mere om skikken med at bringe mad eller gaver rundt til alle. En af de ting som den svenske Luciabrud bringer med sig er Luciabrød eller Lussebrød som er erstatningen for den bid brød som man tidligere fik af Luciabruden og som blev kaldt Lussebit. Luciabrød er  søde hvedeboller farvet med safran og med rosiner i snoningerne. Få opskriften her.

Seneste kommentarer

Feedback