Et hovedbibliotek i København

Ideen om et Hovedbibliotek opstod omkring 1913. I 1917 fik det egne lokaler


Bogdepot i Griffenfeldtsgade og Gothersgade 1913-1917

Hovedbiblioteket blev besluttet oprettet 1913 for at afhjælpe manglen på et serviceorgan for de daværende 6 kredsbiblioteker. Kredsbibliotekerne havde en meget forskellig bogbestand og derfor gav lånerne en meget uensartet adgang til litteraturen. Under opbygningen af bogsamlingen blev det kommende hovedbiblioteks bogdepot etableret i det dengang største kredsbibliotek, Nørrebro, der lå på Griffenfeldtsgade (se følgeblad til Berlingske 1914).  I 1914 flyttede samlingen til nogle lokaler hos Belysningsvæsnets bygninger Gothersgade. Først i 1917 fik  Hovedbiblioteket egne lokaler, nemlig i Sankt Nikolaj Kirkebygning (det nuværende Kunsthallen Nikolaj) og Helligåndshuset.  Efterhånden blev  Hovedbiblioteket den største og mest specialiserede samling af fysiske materialer, og stedet hvor brugere tilbydes hjælp fra medarbejdere med særlig indsigt i de enkelte fagområder.  

Nyrops Rådhus
Lige fra grundlæggelsen af biblioteksvæsenet i 1885 har der været mange ideer på spil til den perfekte beliggenhed for det største bibliotek i København. For eksempel foreslog en datidig skribent, N. Neergaard følgende placering som den mest ideelle: ”Ingen bør indvende, at Biblioteket vel kunde nøjes med mindre end at bo i et Palads. Her er det bedste ikke for godt, og Kommunen burde være glad, hvis det nye Raadhus kunde blive et andet Hjem for den mest vide- og lærelystne Del af Byens Befolkning.” Der blev faktisk indrettet et ualmindeligt smukt bibliotek på Nyrops Rådhus i slutningen af 1800-tallet. Det rummede en specialsamling om Københavns historie og topografi samt litteratur om kommunalforvaltning og jura. Det blev efter beslutning i Borgerrepræsentation definitivt lukket maj 2015 og bøgerne integreret i Hovedbibliotekts bogbestand. 

Nikolaj Kirke og Helligåndshuset 1917-1957
I 1913 tilbød lenssekretær Rentzman at bygge en ny Nikolai Kirke og  forære den til Københavns Kommune med det formål at indrette Hovedbibliotek, Bymuseet og foredragssal. (Se BR-forhandlingerne 30. juni 1913 og 25. juni 1914). Den nuværende kirke har altså aldrig været brugt som kirke. Slagterboderne, populært kaldet "Maven" blev fjernet og kirken bygget.  Selve indvielsen den 11. november 1917 var en stor begivenhed her under 1. verdenkrig, også fordi det var 400-året for Reformationen som netop var blevet udråbt af Hans Tausen som virkede i Nikolaj Kirke. Indvielsen blev overværet af kongefamilien, ministerier, Magistraten, Borgerrepræsentationen mm. (se film fra indvielsen). På grund af varemanglen måtte man dog opgive halvdelen af kirkesalen til Ernæringsrådet som en "midlertidig ordning" (som varede til 1956!). Som kompensation fik kredsbiblioteksdelen af Hovedbiblioteket tildelt Helligåndshuset. I disse to kirkelige bygninger holdt Hovedbiblioteket til indtil det flyttede til Kultorvet i 1957.

Kultorvet 1957-1993
Da Hovedbiblioteket i 1957 flyttede til Kultorvet, opdelte man det efter emner - i fagsale. Hensigten var at hvert rum skulle indeholde en bestemt del af samlingen: teknik, humaniora, geografi, historie, musik, dansk og udenlandsk skønlitteratur.  Samt læsesal, avislæsesal, børnebibliotek og senere ungdomsbibliotek. Hovedbiblioteket var det eneste sted i kommunen hvor man kunne se den samlede bogbestand og kommunikationen foregik pr. telefon eller post. Perioden på Kultorvet var præget af en konsolidering af Hovedbiblioteket, men efterhånden i stadig mere nedslidte lokaler. Desuden holdt informationsteknologien så småt sit indtog i starten af 1990'erne. Et elektronisk katalog var en realitet, og skete samtidig med at Hovedbiblioteket flyttede til dets nuværende placering i Krystalgade 15.

Krystalgade 1993-
Flytningen til Krystalgade foregik samtidig med at hele kommunens bogbestand blev inddateret til det onlinekatalog vi kender i dag. I 1993 var bibliotekernes it-system noget af det mest avancerede på daværende tidspunkt, og tiden derefter har udviklingen af informationsteknologien sat sit afgørende præg på bibliotekernes udvikling og funktion i København.  Adgangen til store mængder data og information på internettet, bl.a. gennem Google, Facebook, Instagram og andre, har betydet at bibliotekerne ikke som før stod med en slags informationsmonopol. Bibliotekerne står dog stadig som garant for hævdvundne principper om kvalitet, alsidighed og aktualitet. 

Hovedbiblioteket i dag
Den nemme adgang til information, musik o. lign. på internettet stiller nye krav. Hovedbiblioteket har siden 2010 været under en fysisk modernisering. Gennem nye aktiviteter som læringsmiljø, publikumsfaciliteter, støjdæmpede rulletrapper, studiepladser, arrangementer, værested, selvbetjening og andet forsøger man at skabe en tidssvarende ramme om et moderne bibliotekstilbud. Samt forsøgt at åbne sig udadtil mod andre partnerskaber med kulturinstitutioner og byens øvrige kulturliv. Bibliotekarer tager i dag ud på fx skoler for at lære andre om informationssøgning og kildekritik. Hovedbiblioteket satser fortsat på at være et af byens vigtigste kulturtilbud med plads til kulturevents, nye inspirationsmuligheder og understøttelse af de digitale tilbud for borgerne samt grundlag for partnerskaber.

Spørg biblioteket