Fra læsestue til innovativ kulturdynamo

Mange af de københavnske lokalbiblioteker har lige fra starten haft en vigtig social dimension både som en forudsætning for demokratiet i form af at levere folkeoplysning og som et uformelt samlingssted og kulturcenter for borgerne.

For en del af bibliotekets publikum udgjorde læsestuerne i gamle dage et tiltrængt pusterum fra hverdagen og den eneste mulighed, de havde for at læse uforstyrret. Der var uden tvivl også nogle besøgende, der brugte biblioteket som varmestue. På salene var der fremlagt tidsskrifter, aviser, illustrerede blade og håndbøger. Pladsforholdene var ikke de bedste, men alligevel beskriver samtidige, at der ofte var en vis hyggelig stemning på salene. 

 

Københavns Biblioteker vokser
I de første år var bibliotekerne ofte placerede i lejligheder og forskellige bygninger, som ikke var beregnet til formålet. I løbet af 1950’erne tog udviklingen imidlertid fart, og der blev oprettet 3 nye distriktsbiblioteker, Sundbyvester, Vigerslev og Sundbyøster, og 9 andre biblioteker fik nye lokaler. Ikke mindst blev Hovedbiblioteket i 1957 flyttet til Kultorvet, og det nyindrettede bibliotek disponerede over et bruttoareal på 5.610 m2.  Det var det første større bibliotek i Skandinavien, som var totalt fagsalsdelt, dvs. opdelt i mindre enheder med hver sine emneområder.

 

Biblioteket i det digitale samfund
Tendensen er i dag på mange biblioteker, at den fysiske materialesamling er mindre en tidligere, da samlingens fulde bredde er repræsenteret på bibliotekernes hjemmesider.

I stedet er der fokus på at præsentere en velredigeret og aktuel samling og bedre plads til  læse- eller arbejdspladser, sociale aktiviteter,  præsentation af bøger og andre materialer. Ændringerne i biblioteksrummets indretning afspejler blandt andet de nye vaner og måder at bruge biblioteket på, som er vokset frem i de senere år. Nogle besøgende er kun på biblioteket meget kort tid, når de afhenter eller afleverer bøger. Andre vælger at bruge biblioteket som leg- og læringsrum sammen med deres børn og som et rum til fordybelse og inspiration.Derfor er det af stor betydning at bibliotekernes lokaler er fleksible og kan rumme mange forskellige aktiviteter.

 

Kulturelle netværk i lokalområderne
Fra 2010 er mange af byens kulturinstitutioner organiseret i store fælles enheder, hvilket giver nye muligheder for at skabe oplevelser, netværk og aktiviteter i lokalområdet, og det samlede bibliotekstilbud samtænkes i de enkelte bydele med andre offentlige servicetilbud som kulturhuse og borgerservicecentre. Det første integrerede kulturhus og bibliotek , Nord Vest Bibliotek og Kulturhus, vil stå færdigbygget i 2011. Udover et traditionelt bibliotek, som består af en sammenlægning af bibliotekerne på Ørnevej og Filosofvænget, kommer bygningen til at rumme mødelokaler, café, loungeområder og et IT-værksted.

 

Spørg biblioteket