Hvad var det lige der skete på Island? En bog af en helt almindelig ualmindelig islænding.

06.01.11
Andri Snær Magnason: ’Drømmeland – selvhjælpsbog til en ængstelig nation’ smuk, poetisk, politisk, skæg. Minder en om noget, man nok bør huske, når gode råd er dyre.

Kris’, kris’, kris’ – vort lille demokratiske kongerige vånder sig i skrivende stund i det nye herrens år 2011. Skal vi sælge ud af noget? Give køb på værdier? Droppe al den snak om klima (åh, jeg håber det ikke, lad os nu bare tale naturvidenskab, blive oplyste og desuden er den jo nok god nok, ik)? Låne en masse penge og starte produktionen af et eller andet

Før man gør noget drastisk, så kunne man orientere sig i denne bog, om en lille nation, som ledte efter en trylleformular og forsøgte sig med a-lu-mi-ni-um. En underholdende konen-i-muddergrøften-fortælling skrevet af en Islands mange poetiske fortællere.

Og netop det poetiske og fortællende er måske en del af bogens bud på, hvad der er at bygge på, når vejret ikke lige arter sig, når råstofferne er utilgængelige p.g.a. naturfredningsforeninger, når ingen vil låne penge ud mere. At Islands kreative, fortælleglade befolkning er den egentlige ressource.

Objektiv historieskrivning er det ikke, men dog i nogen grad dokumentation for den groteske grådigheds-spiral islændingene røg ind i. Af ængstelse!?

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket