For 100 år siden

209.749 af københavnerne var mænd, mens 252.412 var kvinder. Én mand i København var over 100 år, mens 25.601 drenge som var mellem fem og ni år gammel.
Langt størstedelen af befolkningen i København tilhørte folkekirken, som havde 446.371 medlemmer. De to største trosretninger derefter var jøder (4.219) og romersk-katolske kristne (3.393). 4.397 individer stod udenfor trossamfund.
I 1911 blev der indgået 19.879 ægteskaber i Danmark, mens der var beskedne 736 skilsmisser.
Der blev født 73.938 børn, hvoraf 8.193 var uægtefødte.
...og vejret
Gennemsnitstemperaturen for landet var i 1911 8,6° celsius. Den varmeste måned var august med et gennemsnit på 17,7°.
I løbet af året var der 72 frostdage og der faldt 642 millimeter nedbør.
Kilden
Og hvor ved jeg så alt det fra? Det har jeg læst i Statistisk Aarbog 1911 (pdf) og Statistisk Aarbog 1912 (pdf). De og alle andre årgange af Statistisk Aarbog ligger på Danmarks Statistiks site. Første årgang kom i 1896.
Årbøgerne er scannet ind og er publiceret som søgbare pdf-filer.