Fællespartiet

13.10.09
En spændende spørgsmål om Fællespartiet, der eksisterede engang i 1970erne.

Dagens mest interessante lånerspørgsmål (ud fra et subjektivt kriterium) gik på basal information om Fællespartiet, der var opstillet engang i 1970erne.

Ifølge Folketinget.dk blev partiet stiftet 24. december 1974.

I den ældste udgave af Håndbog for dansk politik (1981-1982) der er tilgængelig er der ingen indførsler på Fællespartiet.

I artiklen Folketingsvalg 2005: Partidannelse for en kort bemærkning af Morten Mikkelsen (Kristeligt Dagblad 01.02.2005) står bl.a.: "... Dette stemmetal overgik dog med mange længder de tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet Holger Lindholt og Vestergaard Eriksen. Begge var kommet i Folketinget sammen med 26 partifæller ved Mogens Glistrups tordnende valgsejr i 1973, men allerede året efter ragede de begge uklar med partistifteren.
Holger Lindholt dannede derfor partiet Fællespartiet , som dog havde det problem, at Lindholt ikke rigtig kunne finde nogen at være fælles med. Holger Lindholt opstillede derfor uden for partierne til folketingsvalget i 1975, men fik kun 113 stemmer."

Holder Lindholt døde i 2000, 73 år gammel. Ifølge Jyllands Posten (17.11. 2000) var han kendt som en "en utrættelig, og meget kontroversiel, sagfører for forældre med tvangsfjernelsessager på halsen" Han var involveret i Henning Becker-sagen (Henning Becker blev i 1975 frataget myndigheden over 200 vietnamesiske børn, som han på eget initiativ har bragt til Danmark.).

Holger Lindholt fødtes 13.02. 1929. Der står lidt om ham i Kraks Blå Bog (1999), men Fællespartiet er end ikke nævnt.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket