Identitet, selviscenesættelse og overvågning

01.05.18
Hvor skal man begynde hvis man gerne vil vide mere om identitet, selviscenesættelse og overvågning? Her kan du se et udpluk af de mange steder du kan søge information.

 

Emner som identitet, selviscenesættelse og overvågning er emner der kan angribes fra utrolig mange vinkler, og kan have vidt forskellige betydninger i forskellige sammenhænge.
Det betyder, at skal du skrive opgave eller på anden måde beskæftige dig med emnet, så skal du først og fremmest sætte dig ned og overveje hvordan du vil gribe emnet an.

Bibliotekets materialer
På hjemmesiden kan du søge hvad Københavns biblioteker har af materiale om emnerne.

Et godt råd er at prøve at søge på hjemmesiden på ord som:

  • Identitet
  • Selviscenesættelse
  • Identitetsdannelse
  • Ny narcissisme
  • Overvågning
  • Sociale medier

Teoretikere
Teoretikere som kunne være interessante i forhold til emnerne. 

  • Anthony Giddens
    1938- . Britisk sociolog – har skrevet bla. Modernitet og selvidentitet
  • Christopher Lasch
    1932-1994. Amerikansk samfundsdebattør og professor i historie – har skrevet bla. Narcissismens kultur : en analyse af et samfund i opløsning
  • Erving Goffman
    1922-1982. Canadisk mikrosociolog – har skrevet bla. Vore rollespil i hverdagen
  • Georg Herbert Mead
    1863-1931. Amerikansk filosof og socialpsykolog - har skrevet bla. Mind, Self and Society.
  • Marshall McLuhan
    1911-1980. Canadisk samfundsfilosof og medieforsker – har skrevet bla. Mennesket og medierne.
  • Michel Foucault
    1926-1984. Fransk idehistoriker og filosof. – har skrevet bla. Overvågning og straf 
  • Thomas Ziehe 
    tysk professor i pædagogik – har skrevet bla. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser : kulturel frisættelse og subjektivitet 

I biblioteksbasen kan du f.eks. finde:

Bibliotek.dk
Hvis du vil søge lidt bredere kan du gå ind på bibliotek.dk, der er en hjemmeside, hvor du kan søge materiale fra hele landets biblioteker, og bestille dem til dit lokale bibliotek. 

Du skal dog være opmærksom på, at det tager lidt tid at skaffe titler fra andre biblioteker. Hvis du er i tidsnød, er det en god ide i stedet selv at opsøge et bibliotek, som har materialet hjemme.

Bibliotekets e-materialer
Hvis du er registreret låner og bor i Københavns Kommune har du adgang til en række databaser hjemmefra.

Ebook central
En base med over 130.000 fuldteksttitler på engelsk, her iblandt en række om identitet og overvågning. Basen har et kæmpe emneordssystem, som du kan bruge til at indsnævre dit emne.
Søg på ord som: identity, self presentation, surveillance, surveillance society

Du finder f.eks. bøger som:

  • Self and Identity: Fundamental Issues. Forfattere: Richard D. Ashmore og Lee Jussim
  • Surveillance: Power, Problems and Politics. Forfattere: Sean P. Hier og Joshua Greenberg
  • Privacy at Risk: The New Government Surveillance and the Fourth Amendment.
    Forfatter: Christopher Slobogin

Faktalink
På Faktalink kan du finde introduktioner til forskellige aktuelle og klassiske emner. Du kan for eksempel finde introduktioner til sociale medier som facebook mv, som du vil kunne bruge hvis du skriver om eksempelvis identitet og sociale medier.

Under fanebladet ”temaer” kan du slå sociale medier op – du kan også søge på emneord som facebook, web 2.0 osv.

Infomedia
Infomedia er en stor avisdatabase med artikler i fuldtekst fra en lang række danske aviser. Infomedia kan ikke bruges hjemmefra (fjernadgang), men den findes på bibliotekerne, hvor du frit kan søge artikler i basen

Her kan du finde aktuelle artikler om dit emne.
Søg på de forslåede emneord og kombiner dem med din særlige vinkel på emnet.
Emneord: Identitet, selviscenesættelse, identitetsdannelse, overvågning

Find fx: Dorloff, Axel: Fra proletariatets diktatur til Big data -i: Politiken 22/10 2017
"Inden 2020 skal alle private og offentlige databaser i Kina forbindes med hinanden. Kommunistpartiets mål er at registrere, bedømme, belønne og sanktionere samtlige borgeres adfærd"

Student Resources in Context
Amerikansk database med over en million artikler fra mere end 1200 forskellige tidsskrifter og aviser, samt biografier, analyser, udvalgt kildemateriale, oversigter m.v.
Her kan du f.eks. finde artikler, lydfiler og meget andet om dit emne.

Søg på ord som: identity, self presentation, surveillance, surveillance society

Andre kilder på Internettet

BBC News (overvågning)

Blog: unge mangler digitalt privaltiv/Forbrugerrådet-Tænk

Tænk (overvågning)
Hjemmeside udarbejdet af Forbrugerrådet. Indeholder mange artikler om overvågning.

Videnskab.dk (selviscenesættelse, identitet)
Du kan finde flere interesante artikler på mediebloggen på Videnskab.dk. Mediebloggen skrives af skrives af Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab ved Institut for Kultur og Identitet, RUC. Søg på mediebloggen.


Udarbejdet af Arendse Lehn Weile og Christina Wandi /LBN 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket