Rejsen til Saturn

07.05.10
Claus Deleurans tegneserie ”Rejsen til Saturn” er noget af det bedste der overhovedet er lavet i Danmark inden for genren. Deleuran var en mester i iagttagelse af detaljer, og han brugte på begavet og meget humoristisk vis sin omfattende viden om alt mellem himmel og jord, blandet med tyk politisk satire. Rejsen til Saturn er først og fremmest meget morsom, og den vender tingene på hovedet og gør rumrejsen meget jordnær, hvis man må bruge det udtryk.

Ombord på Saturnraketten er en blandet flok værnepligtige, som har meldt sig frivilligt. Missionen er at kolonisere Saturn, og Kommandant Skrydstrup gør sit yderste for at holde styr på tropperne. Det lykkes dårligt – både fordi han mangler situationsfornemmelse og fordi mandskabet tager det meget afslappet. Der bliver læst Tarzan, drukket bajere og fortalt vandede vittigheder i et væk om bord, og da de kommer til Saturn er det da også besætningen der kommer bedst i kontakt med de lokale deroppe.

Undervejs møder de et rumuhyre, og et af højdepunkterne er et besøg i Himlen, hvor mandskabet låner helligånden af Sankt Peter, og hvor de blandt andet møder Satan og Reservejesus og en masse engle. Historien blander rumfart med hverdagsdetaljer, som f.eks. da saturnboerne er landet på jorden og kommer igennem til "De ringer, vi spiller", og da jordboerne tanker op på en rumtankstation, hvor personalet og sortimentet i kiosken minder gevaldigt om hvad man finder på Jorden. 

Som bonusinformation kan man nævne at Deleuran faktisk havde arbejdet på tegneserien siden han var en lille dreng på 6 år, og i den nyeste udgave er skitserne fra hans første udkast med. Han havde allerede en sikker streg og udpræget sans for en god historie som 12-årig, og det er et stort tab at han ikke blev mere end 49 år. Filmen, som er inspireret af tegneserien, når den ikke til sokkeholderne – og jeg kan kun anbefale at man læser albummet.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket