Check dine kilder!

01.02.13
Kildekritik er vigtig. Ligesom man bør være kritisk over for hvad man finder på internettet, kan internettet også bruges til kildekritik på trykte materialer. Især efter store bogskanningsprojekter som fx Google Bogsøgning. Det betyder at kilder som engang var vanskeligt tilgængeligt, fx kun på læsesale, og skrevet med gotiske bogstaver, nu pludselig kan læses hjemme på computeren.

Det gælder en af hovedkilderne til Københavns historie og tilstand for omkring 200 år siden, Heinrich Callisens Physisk medizinske Betragtninger over Kiöbenhavn (1807-1809). Det er et over 1200 sider stort tobindsværk. Callisen var dengang en internationalt kendt videnskabsmand. Teksten er renset for fagsprog og skrevet lige ud ad landevejen. Dertil kommer en del statistikker. At citere dette værk skulle derfor være autoritativt nok.

Det er hvad Allan Mylius Thomsen gør i sin bog Den danske øl (1996). Han beskriver danskernes ølglæde i 1800-tallet med reference til Callisen:

    Iblandt alle kunstige drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks klima og beliggenhed eller til landets produkter synes at være så nødvendig, så nyttig og så passende til sundhedens bevarelse som øl. Efter nationens indretning skulle øl være en hoveddrik for vort lands beboere, og enhver fædrelandsven bør ønske, at mange vil kappes om at tillave det med den skyldige omhu, at det kunne være sundt, styrkende, velsmagende og behageligt for alle stænder, hvorved misbrug af ikke sjældent skadelige drikke alene kan indskrænkes.

Mylius Thomsen tilføjer at professoren er klog, og antyder at grunden til populariteten var at drikkevandet var så forurenet, at det var direkte sundhedsskadeligt. Så "øl vidste man hvad var". Men mente Callisen nu også det? Det kan vi bruge internettet til at tjekke.

I papirbogens tidsalder var læseren afhængig af et godt register til de 1.200 sider. Ellers måtte man sjusse sig til hvor citatet var. Googles tekstversion er bestemt ikke særlig præcis, men man finder hurtigt citatet ved at søge på et par at de mere prægnante ord. Citatet stammer ikke et, men to steder fra: Første del (indtil "bevarelse, som øl.") står på side 429, mens anden del står på side 430 med en hel sides vigtig tekst imellem.

Konteksten er væsentlig. I Callisens værk står citatet i første binds minutiøse kapitel om Københavns fødemidler, herunder drikke og øl. Kapitlet kommer efter et endnu mere omfattende om Københavns vand, s.237-369. I 1760 var der over 500 drikkevandsbrønde i København. De fleste med rimeligt vand. Men i en sammenligning med denne opgørelse gør Callisen efter nøje redegørelse for prøver osv. opmærksom på, at "Samtlige Stadens Vande ere blevne betydelig slettere".

I modsætning til vand er øl kun omtalt i få sætninger, og grundene til at Callisen nævner øl er ikke (som i Mylius Thomsens kontekst) at det er specielt populært, men for det første at øl er den reneste mulighed (hygiejne), for det andet at den kan fremstilles på lokale råstoffer, modsat importerede alternativer som vin, punch, kaffe, te mv., og for det tredje at almuen drikker alt for meget brændevin.

Callisens ærinde er altså ikke at gøre opmærksom på øls popularitet. Han er bare tidligt ude med en fornemmelse for at forurenet vand ikke alene smager dårligt, det muligvis også er årsag til sygdomme. Videnskaben dengang kendte intet til sygdomsspredning gennem forurenet vand. Men Callisens gennemgang af vandforsyningen mere end antyder at han - uden at kunne bevise det - var klar over vigtigheden af rent vand, ikke kun på grund af den grimme smag. Samtidig med at han som mediciner var opmærksom på alkoholismens skadelige virkninger.

Disse tre pointer fremgår ikke af Mylius Thomsens sammenstykkede citat og undladelse af at nævne konteksten. Og ydermere er Callisens tekst citeret forkert, så det bedre passer til Mylius Thomsens popularitetspointe. Callisen skriver fx ikke "nationens indretning", men "naturens indretning". Han skriver ikke "nødvendig", men "naturlig". Og foran "ikke sjældent skadelige" står der "fremmede".

Callisens beskrivelser er ellers ret interessante og siger en del om datidens København. Styr på rent vand fik man først over 50 år senere i 1859 med anlæggelsen af Københavns første vandværk i Studiestræde, hvad man kan læse om i indledningen til en rapport fra Kulturarvstyrelsen. Herefter er der sideløbende med befolkningstallets vækst bygget flere og flere vandværker.

Så konklusionen er:

    Vi har i dag meget nemmere adgang til bogværker end vi havde tidligere.
    Vi har bedre muligheder for opslag i dem.
    Vi har bedre muligheder for at læse dem hvad angår typografi, sprog mv.
    Vi kan tjekke hvis nogen bruger de analoge bøger forkert.

For en ordens skyld, skulle vi måske lige bringe Callisens citat som det i virkeligheden lyder:

    Iblandt alle konstige Drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks Klima og Beliggenhed, eller til Landets Produkter, synes at være saa naturlig, saa nyttig og saa passende til Sundhedens Vedligeholdelse, som øl. [Her følger en sides gennemgang af øls historie]. Efter Naturens indretning burde øl være en Hoved-Drik for vort Lands Beboere, og enhver Fædrelandets Ven bør ønske, at mange vilde kappes om, at tillave det med den skyldige Omhu, at det kunne være sundt, styrkende, velsmagende, og behageligt for alle Stænder, hvorved Misbrug af fremmede, ikke sieldent skadelige, Drikke allene kan indskrænkes.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket