Danmarks befrielse i BR

29.11.13
Danmarks befrielse 1945 ifølge Københavns Borgerrepræsentation (BR).

Københavns Borgerrepræsentanters forhandlinger er en lang række af mødereferater. Her debatteres stort og småt om København og byens udvikling, alt imens verden går sin gang udenfor byens grænser. Fra et møde til det næste kan verden være grundlæggende forandret.

Da mødet sluttede den  26. april 1945 var Danmark besat af Nazityskland. Men det lakkede mod enden for nazisterne og deres forrykte drøm om et 3. rige. Om aftenen den 4. maj 1945 kom Frihedsbudskabet. De tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig med virkning fra 5. maj klokken 8 engelsk sommertid.

Næste planlagte møde i den københavnske borgerrepræsentation var 17. maj, men allerede 11. maj blev der holdt et ekstraordinært borgerrepræsentationsmøde. Her er referatet fra det første Borgerrepræsentationsmøde efter befrielsen.

Ekstraordinært Møde
Fredag den 11. Maj 1945, Kl. 17.

Formand: Det er med dyb og inderlig Glæde, at vi for første Gang efter Befrielsen samles til Møde her paa Hovedstadens Raadhus som frie danske Kvinder og Mænd.
Efter 5 bitre og lange Aar har vi naaet vore Længslers Maal, og saa dyb og saa ufattelig stor er vor Lykke, at det for mange af os vil tage endnu et Stykke Tid, før vi helt og fuldt kan nyde dette: at leve og arbejde som frie Folk.
Vi retter en Tak, en hjertelig Tak til de Allierede, Rusland, England og Amerika, der under store Ofre fra deres militære Styrkers Side har gjort en saa stor Indsats for Frihed i Verden.
Vi takker vort Kongehus, Hans Majestæt Kongen, som har været et lysende Symbol paa en stærk og rank Vilje i vort Lands Modgangstid. En særlig Tak retter vi til Hendes Majestæt Dronningen for den Trofasthed og den Styrke, hun har udvist ved at hjælpe Hans Majestæt Kongen igennem den forløbne mørke Periode.
Vi retter en Tak til Rigsdagen og til det Ministerium, der trods alt arbejdede og søgte at føre Landet igennem Voldsherredømmet med en ubøjelig Fasthed parret med en fornuftig Hensyntagen til, hvad der gavnede Helhedens Vel.
En særlig dybtfølt Tak skal rettes her fra Byens Styre til de Frihedskæmpere, som med et uforligneligt Mod og stor Offervilje gik ind i Kampen for Danmarks Befrielse. Mange af dem maatte trodse det, som var værre end Døden.
Ogsaa Københavns Vagtværn har under sin farefulde Gerning bragt Ofre baade af saarede og døde.
Vor genvundne Frihed har krævet betydelig Indsats fra Folkets Side og bragt os dyre Tab. Mange gode danske Kvinder og Mænd har sat Livet til under Kampen med Nazi-Aaget. Der er mange Hjem, hvor der er en tom Plads. Nogle faldt som Offer for fejge Snigmordere, andre blev henrettet af de tyske Bødler eller dræbtes paa Gaden eller i deres Hjem, naar Magtbrynde og Raahed fejrede sine Triumfer. For det Offentlige er det en national Æressag at give økonomisk Erstatning til de efterlandte; Rigsdagen arbejder med Spørgsmaalet; men dette alene kan ikke fjerne Sorgen og Smerten. Vor Hjælp og Sympati kan mildne Sorgen, men hos de efterlandte, som lider i Smerte over en dybt savnet, maa Bevidsheden om, at de faldne ikke gav deres Liv forgæves, være den største Trøst. De gav alt, de gav selve Livet for Friheden.
Vi mindes ogsaa vort herlige Politikorps, hvoraf saa mange mistede Livet under deres umenneskelige Fangenskab i Fjendeland.
Vi retter en Tak til vort Broderland Sverige, baade for alt, hvad der er gjort over for vore mange Tusind Landsmænd, der som Flygtninge maatte søge Skærm i vort gæstfrie Borderland, og endvidere for den værdige humanitære Indsats, Sverige med Prins Bernadotte i Spidsen har udført. Vi retter ogsaa en Tak til Sveriges populære og afholdte Minister Dardel, og vi kan nu, da der kan tales frit, godt fortælle, at Ministeren ved mange Lejligheder har gjort os betydelige Tjenester.
Sveriges Hovedstad Stockholm og dens Kommunalbestyrelse har paa en storslaaet og straalende Maade svejset Broderskabets Baand saa stærkt sammen og stillet os her i København i en saa dyb Taknemlighedsgæld, at dette Broderskabets Baand aldrig kan briste. For de af os, der var i Stockholm den 29. august 1943, staar det uforglemmeligt prentet i vore Hjerter, hvorledes vore svenske Kolleger følte og græd sammen med os og straks energisk satte ind for at hjælpe os paa enhver tænkelig Maade. Vi glæder os til at hilse paa Stockholms Kommunalbestyrelse.
Der er to Datoer i vort Lands og vor Bys Historie, der er mejslet saa dybt, at de aldrig vil udslettes. Den 9. April 1940 og den 5. Maj 1945 vil kommende Slægter lære at kende, ære og værne om. Vor By og vort Land belv besat af Fjenden, men aldrig besejret. Trods mange smertelige Tab og dybe Saar voksede frem en national dansk Rejsning, hvis Styrke man ikke har set Magen til i vort Folks Historie. Det var, som om det gamle Sagn blev til Virkelighed, Sagnet om, at jo haardere Stormen rusker i Egens Krone, des dybere slaar den sine Rødder i den danske Muld. Saaledes er det ogsaa gaaet med vort Folk. Jo stærkere Trykket blev, des fastere rykkede vi sammen, og det viste sig, at Danmarks Frihedsfølelse og Selvstændighedstrang var stærkere end den tyske Militærmagt.
Der er under disse mere en 5 lange og strenge Aar vokset ikke alene en national Selvstændighedsfølelse frem, men ogsaa en social Forstaaelse, en social Forstaaelse, er bør bevares ogsaa nu, da Friheden er vor.
Og som det gik vort Lands og vort Folks nationale Vækkelse, saaledes gik det ogsaa med den nordiske Tanke. Norden Stemme blev ikke brudt. Stærkere end nogensinde staar vi i Dag i Forstaaelse knyttet til vore Brødrefolk.
Tabet af Frihed lærte os først for Alvor at forstaa, hvorfor Friheden gaar som en rød Traad gennem hele Menneskets Historie, og hvorfor Livet Gang paa Gang er blevet sat ind for Friheden. Vi har lært at forstaa, at Friheden er selve Grundlaget for Livets Værdi.
Det, der plagede os mest under Tvangsstyret, var den Utryghed, som bredte sig til alle, Usikkerheden, der som en uhyggelig Byrde tyngede vort Land. Ingen kunde føle sig sikker; Mord, Raahed og Lovløshed var sat i Sæde som Fanemærker for den saakaldte “nye Kultur”.
Alt dette er nu forbi, en ny Dag oprinder, og under Frihedens signede Sol skal Dagens Gerning og Arbejde gøres. Det er vor Opgave af yderste Evne og Energi at søge lægt de Saar, at mildne den Smerte, der er paaført vor By og dens Borgere. Den genvundne Frihed forpligter os til et Arbejde for Byens Fremgang og Borgernes Vel, hvor Samarbejdets Aand, hvor selve Sagen maa sættes over Særinteresserne. Det vil ikke blive nok alene med gode Taler; for at de skal faa Værdi, maa der bag de talte Ord ligge ærlig Vilje og Evne.
Dybt grebne af Lykke og Taknemmelighed over den genvundne Frihed gaar vi nu til Arbejde for vor skønne Bys Trivsel. Vort Møde i Dag vil gaa ind som et skønt Mindeblad i vor Bys Historie. København har atter indtaget sin Stilling blandt Nordens frie Hovedstæder.

Forsamlingen paahørte staaende Formandens Udtalelser og sang derefter første Vers af "Der er et yndigt Land".

Formanden meddelte at Kommunalbestyrelsen havde afsendt følgende Telegram til Kongen:

"Paa denne Dag, hvor Danmark paany opnaar sin Selvstændighed, føler Københavns Kommunalbestyrelse en inderlig Trang til paa Staden Københavns Vegne at rette en varm Tak til Deres Majestæt. Kommunalbestyrelsen giver samtidig allerunderdanigst Udtryk for Ønsket om, at vort Fæderland atter maa gaa lyse og lykkeldige Tider i Møde"

Viggo Christensen        A. Fløtkjær

Fra Kongen var modtaget følgende Svar:

"Min dybtfølte Tak, og Tak for Sammenholdet."

Christian R.

Formanden oplæste derefter følgende Telegrammer:

"I dag, när Danmark efter 5 år av prövningar och hjältemodig kamp åter är ett fritt land, sänder Stockholm stad Köpenhams stad och befolkning sina varmaste hälsningar och sin lyckönskan."

Carl Albert Anderson,            Bertil Eriksson,
Stadsfullmäktigs ordförande.        Stadskollegiets ordförande.

Zeth Höglund,
Borgarrådsberedningens ordförande.

"Malmö stad lyckönska eder satd och edert land till eder väl genomförda kamp och dess ärorika slut i hopp om, att den uppnnådda friheten må bli ett glatt förebud till en lycklig och ljus framtid för Danmark, för Norden och för hele världen."

Malmö stadsfullmäktiges presidium:
Emil Olsson.        Erik Hagberg.            N. O. Persson.

"Göteborgs stad, som med den störste tilfredsställelse mottagit budskabet om Köbenhamns befrielse, vill härmed till Danmarks huvudstad uttrycka sin synnerliga glädje över återvunnen frihet och fremföra en hjärtlig lyckönskan til nya möjligheter för fredlig återuppbyggnad."

Ernst Jungen,
Ordförande i Göteborgs stadsfullmäktige.

G. H. Hansson,            Axel A. Dahlström,
Först vice ordförande.            Andre vice ordförande.

"Lunds stad lyckönskar på Danmarks stora frihetsdag. Vi hyllar eder för edert mod eder uthållighet och edert kämpahumör, er kamp skall länga minnas i Norden."

Lunds stad:
Per Larsson, Martin Lembke och Folke Ljungdahl.

"Vi hälsa va fulla hjärtan ljuset som äter lyser från Kongens fria Köpenhamn."

Landskrona stad:
A. Munck af Rosenschöld,
Borgmästare.

Karl J. Nilsson,
Stadsfullmäktiges ordförande.

"På denna för Danmark och Danmarks folk så betydelsefulla och stora dag sända vi våra hjärtevarmaste lyckönskningar. Länge leve ett fritt och lyckligt Danmark".

Hallends Ångbåts Aktiebolag.
Harry Trapp.

"Helsingfors stad sänder det frivordna Köpenhamn det idoga, det levnadsmodiga, det varmhjärtade och det vänfasta Danmarks vackra huvudstad sina varmaste lyckönskningar. Leve det fria Danmark."

Tulenheimo Rydman.

- Fra Borgerrepræsentations Præsidium forelaa Forslag om at bevilge 1 Mill. Kroner til et Mindefind, hvis Rente hvert Aar 5. Maj anvendes efter Fondets Bestyrelses Beslutning til Børne- og Ungdomsarbejde.

Til bestyrelse er foreslaaet Præsidiet, Overborgmesteren, Borgmester Bindslev og Borgmester Munk.

Sagen overgik til 2. Behandling.

- Fra Borgerrepræsentations Prædidium forelaa envidere Forslag om at sætte et Minde paa Københavns Raadhus for københavnske Borgere, der havde sat Livet til under Besættelsen.

Sagen henvistes til et Udvalg bestaaende af 3 medlemmer af Magistraten og 4 Medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Til Medlemmer af Udvalget valgte Borgerrepræsentationen for sit vedkommende Forsamlingens Formand samt Otto Wolf, Vibe-Hastrup og Lannung.

Mødet hævet Kl. 17,20.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket