Gråbrødretorv

Københavns torve og pladser. Gråbrødretorv har haft en meget omskiftelig tilværelse, præget af brand og skiftende æstetiske holdninger.

 

I 1232 blev der i det nuværende torvs vestlige ende, nuværende Klosterstræde, opført et kloster af Franciskanermunke. De var tiggermunke og gik, på grund af deres meget enkle grå kutter, under navnet Gråbrødrene, og det er dem torvet senere blev opkaldt efter. Det der er det nuværende torv fungerede som klosterets urtehave, og området imellem det der nu er Kejsergade, Skindergade og Niels Hemmingsens Gade var klosterets kirkegård. I 1530, seks år før reformationen, så munkene skriften på væggen, og forlod København.  

I 1636 købte Leonora Christine (datter af Christian 4.) og hendes mand Corfitz Ulfeldt en gård, der lå der hvor klosteret tidligere havde ligget. Der findes ingen billeder af denne gård, men den skulle eftersigende have været landets daværende rigshofmester værdig.
I 1651 havde Ulfeldt dog gjort sig så upopulær, at Frederik 3. suspenderede ham. Han tog siden til Sverige, hvor han efterfølgende blev dømt for forræderi. Efterfølgende sad han i fængsel på Hammershus med sin kone, og blev taget til nåde efter at have svoret kongen troskab, men forrådte ham igen i 1663. Dette resulterede i en dødsdom fra kongen, som dog aldrig blev udført, da Ulfeldt ingen steder var at finde. Han døde i en båd på Rhinen, stadig på flugt.
I 1664 fik kongen Ulfeldts gård nedrevet, og rejst en skamstøtte på stedet. Den stod der indtil 1841, og kan i dag ses på Nationalmuseet. Pladsen hed derefter Ulfeldts plads.

Hele området omkring torvet udbrændte under Københavns brand i 1728. Selv skamstøtten, der stod midt på den åbne plads, blev skadet. Den blev efterfølgende repareret i 1741.
Husene på torvet blev genopbygget i 1730’erne, og er af typen ”Ildebrandshuse”. Det var nu ikke længere tilladt at have bindingsværk i gavlene på grund af brandfaren. Derfor er alle gavlene på de huse der blev opført umiddelbart efter branden grundmurede. De resterende mure var dog stadig bindingsværk.

Torvet fik dog endnu ikke fred, for ved bombardementet i 1807, udbrændte den vestlige side af torvet endnu en gang. Den udformning torvet derefter fik, da det igen var genopbygget, ligger meget tæt op af, hvordan det tager sig ud i dag. Selve pladsen skulle dog igennem flere forandringer inden da.

I 1841 blev skamstøtten, efter pres fra beboerne, fjernet og torvet tog navneforandring til Gråbrødretorv. Herefter blev der åbnet en stor slagterbod i støbejern, hvorfra der blev drevet omkring 20 slagterudsalg. Den stod i 50 år, fra 1852-1902. I 1904 blev der anlagt et grønt anlæg med gitter omkring, midt på pladsen. I midten plantede man det platantræ, der stadig står der i dag. Samme år blev husene på torvet igen malet i deres oprindelige 1700-tals farver, med støtte fra Københavns Forskønnelsesforening.

Det grønne område blev dog fjernet under 2. Verdenskrig, til fordel for en ring af beskyttelsesrum, der blev placeret rundt om platantræet. Beskyttelsesrummene lå der frem til 1968, og da de blev fjernet, fik man ikke det grønne område tilbage. Hele pladsen blev til gengæld brolagt, og fik status af gågade.
I 1971 fik man torvets Vandkunst, der er udført af billedhuggeren Søren Georg Jensen. I 1977 blev der nedsat en mindeplade for Corfitz Ulfeldt på det sted hvor skamstøtten tidligere stod, ca. midt imellem Vandkunsten og platantræet.

 

Hjemmesider:

Københavns ildebrandshuse på kulturarv.dk

Københavns Historie på kobenhavnshistorie.dk

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket