Havhesten

08.03.10
Skulpturen Havhesten af Jean Gauguin blev afsløret i 1935 i Østerbro Svømmehal, men blev ødelagt som følge af et væltet stillads den 14. juni 1952.

"Den 6. april 1932 sprang vandet for første gang officielt omkring Jean Gauguins Havhest for enden af bassinet i den nuværende Øbrohal, København. Indvielsen afrundes med en uforglemmelig præstation. Da den sportstrænede Gauguin havde fået lovning på tre kasse øl, Carlsber, Tuborg og Wiiebroe, fik de festklædte gæster mulighed for at overvære hans spring fra ti-meter-vippen" kan det læses i hæftet Jean René Gauguin udgivet af Vejen Kunstmuseum.

Havhesten.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek : Den Nationale Billedbase.
(Fontæne. Interiør. Türck 46945.)

20 år senere blev skulpturen ødelagt. I Livet i Danmark 1947-1957 står der følgende om Havhestens endelige: "Et af billedhuggeren Jean Gauguins mesterværker "Havhesten" i svømmehallen på Østerbro blev i går slået i skår, da et stillads, man var ved at rejse inde i hallen, væltede ned over den. Den smukke skulptur, som var fremstillet i porcelæn hos Bing & Grøndahl, findes kun i dette ene eksemplar."

Resterne af skulpturen findes på Vejen Museum.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket