Jarmers Tårn

17.04.13
Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.

 

Tårnet er formentlig bygges omkring 1500 i røde munkesten med et mønster af mørkbrændte sten. Tårnet har været en del af den kraftige fæstningsmur omkring datidens København.

Det forlyder, at tårnet er rejst der hvor venderne brød igennem byens befæstning i 1259 under ledelse af fyrst Jaromar II, senere forvansket til "Jarmer".

Efter at Jaromar II tropper var trængt gennem forsvarsværket, plyndrede de byen, stak ild til husende og ødelagde Absalons borg på Slotsholmen.

Mere om Jarmers Tårn

Jarmers Tårn, af Jens Fleischer fra København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag på Selskabet for Københavns Historie
"Jarmers Tårn ligger som en sidste stump af det gamle voldanlæg, der i middelalderen omgav København mod land; i dag blot en ruin af røde munkesten på en ø i den hidsige trafik ved hjørnet af Nørre Voldgade og Vester Voldgade."

Middelalderfæstningerne ca. 1100-1600 af Bi Skaarup fra Guide til Københavns Befæstning på Selskabet for Københavns Historie
De senere års arkæologiske undersøgelser har klarlagt, at København opstod i de sene 1000-år, formodentlig som en af mange sæsonhandelspladser, der dukkede op i forbindelse med den rige sildefangst langs Øresunds kyster. De fleste af disse små bebyggelser forsvandt igen i løbet af middelalderen, men København groede allerede i løbet af det første århundrede så meget i vigtighed, at man besluttede at befæste den med vold og grav. Byens betydning kan til dels tilskrives dens beliggenhed i den inderste del af sundet mellem Sjælland og den senere Slotsholmen, der gjorde den til den vigtigste overfartshavn til Skåne.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket