Klæstrups billeder af København

Klæstrups billeder af København

7 februar 2011 af Sune Hundebøll
P. Klæstrup tegnede København - og mange af hans værker er senere brugt i litteraturen om København i gamle dage. Se nogle af hans tegninger på Rådhuset.

Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup blev født 2. maj 1820 i København. Han far, Christian Juel K., var privatlærer og løjtnant.
Han blev gift med Maren Emma Vilhelmina Elisabeth Kierulff. Under psydonymet "Antonia Kyrre" og "C***" skrev hun små fortællinger.
P. Klæstrup døde i 1882.

Han blev uddannet på Kunstakademiet (1835-1841). Inden han var færdiguddannet, begyndte hans karriere som professionel blad- og karikaturtegner.

Han var tilknyttet Goldschmidts blad Corsaren og bidrog til at gøre bladet tiltrækkende. Med tiden kom P. Klæstrup til at tegne for de fleste morskabs- og satiriske blade i samtiden. Han lavede desuden tegnere til bøger.

P. Klæstrup lavede en del topografiske og folkelivsbilleder fra København og han kaldes nogle gange for det gamle Københavns tegner. På Dronningens håndbiblioteks findes det store flotte 3 binds værk med 600+ akvareller og tegninger. Værket kom i stand på nålemager Peter Christian Hjorths initiativ og finans. Det var hans gave til kronprins Frederik (Frederik VIII) og kronprinsesse Louise.

Kilder: "En kongelig gave : P.C. Klæstrups tegninger i Dronningens håndbibliotek" i: Convivium : årsskrift for humaniora, kunst og forskning, 1979. Side 20-43. - Dansk biografisk Lexikon : IX. Bind. Jyde - Køtschau, 1895. Side 245-246.

I de kommende uger udstiller Rådhusbiblioteket et lille udvalg af P. Klæstrups tegninger i montren ved indenfor indgangen til Rådhuset.

På Rådhusbiblioteket har vi flere udgivelser af P. Klæstrup. Nedenfor er ti eksempler på Klæstrups københavnsillustrationer fra "Det forsvundne Kjøbenhavn". Samlet oversigt over motiverne i bogen: Det forsvundne Kjøbenhavn - motiver

Det gamle København

Det kgl. Theaters gamle Foyer. (1. Række. II.)

 

Sjoverne. / Visekjærlingen. (1. Række. V. / VI.)

 

Flyttedagen. - Et Laug flytter Skildte. (1. Række. X.)

 

Peder Madsens Gang. / Ladegaarden. (1. Række. XXX. / XXXI.)

 

Komedie i "Kalkeballen". (2. Række. II.)

 

En Kjælderdandsebod. (2. Række. XII.)

 

En Høkerloge. (2. Række. XIII.)

 

Kobbersmede arbejder paa Gaden. (3. Række. VII.)

 

Den ældre Toldbod. (3. Række. XVI.)

 

Holdeplads paa Nørrebro for "Kaffemøller". (3. Række. XIX.)

Seneste kommentarer

Feedback