Københavns sporveje

10.02.15
Sporvognene forsvandt fra København den 22. april 1972, hvor den sidste linie 5 kørte sin tur fra Amager til Nørrebro. Du kan oplev sporvejshistorien på Københavns Rådhus fra 11.-21. februar 2015.

I mere end 100 år transporterede sporvognene københavnerne på arbejde, i byen eller af sted på søndagstur.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm arbejder med at levendegøre sporvejshistorien. Museet drives af frivillige fra Foreningen Sporvejshistorisk Selskab, der samler mennesker med interesse for kollektiv bytrafik og trafikhistorie.

Foreningen Sporvejshistorisk Selskab har 50 års jubilæum og det er i den anledning at de historiske sporvogne kommer retur til hovedstaden og kan opleves på Københavns Rådhus fra 11.-21. februar.

Jubilæumsudstillingen giver mulighed for at gå på opdagelse i den kollektive trafik i form af talrige billeder, filmklip samt sporvogne og busser i mange størrelser – også den ægte vare i størrelse 1:1. Der sættes desuden fokus på året 1965, hvor meget var anderledes. En verden uden internet og mobiltelefoner, pigtrådsmusikkens guldalder og begivenheder i ind- og udland, som stadig huskes.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

På Wikipedia kan du læse om København Sporveje der var et af Københavns Kommune ejet selskab.
Sporvognene er på vej tilbage i bybilledet, nu blot med navnet Letbane. Det kan de blandt andet læse om på Letbaner.dk.

Sporvejshistorisk Selskab har udgivet en række bøger om de enkelte sporvejslinier som du kan låne via biblitoek.kk.dk.

Nedenfor følger et udvalg af relevante bøger du kan finde på Rådhusbiblioteket. Du kan også selv søge efter materialer om sporvejslinier, sporvogne eller Københavns Sporveje (KS) på bibliotek.kk.dk.

 

Biler og sporvogne ved siden af hinanden på Rådhuspladsen i 1931
Kilde: Københavns Stadsarkiv

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket