Livet mellem husene - Jan Gehl

31.05.13
Gehl Architects modtog 30. maj Nykredits Arkitekturpris. Ud over hæderen fulgte 500.000 kroner med prisen.

I 1971 udgav Jan Gehl den første bog "Livet mellem husene". Med et fokus på livet mellem husene, har han siden da arbejdet med at forbedre det byrum hvor livet leves af byens beboere.

Formand for prisudvalget Boris Brorman Jensen, arkitekt MAA og lektor ved Arkitektskolen Aarhus, begrunder valget af Gehl Architects således: "Gehl Architects' ekspertise bygger på mange års forskning i sammenhængene mellem det fysiske miljø og det menneskelige velbefindende. Med det mål som sit helt enkle pejlemærke har Gehl Architects formået at forandre en lang række af verdens storbyer. Tegnestuen har fået bystyret i New York til at befri Broadway for trafiktyranni, indført cykelstier på Manhattan og forvandlet Times Square fra en asfaltørken til en levende oase. Også byer i Asien, Australien, Mellemøs ten og Sydamerika har benyttet sig af Gehl Architects' dedikerede team."

Rådhusbiblioteket præsentere et par relevante artikler, to videostream og et udvalg af Jan Gehl-bøger som kan lånes på Københavns Biblioteker.

Artikler

Dansk livsstil som eksportvare af Thomas Hebsgaard på Information
"Borgmestre fra New York til Mexico City hyrer ham for at forbedre deres byer. Jan Gehl mener selv, at han eksporterer en hjemmedyrket dansk ideologi, som vi har vævet ind i hele samfundet"

Gehl Architects modtager Nykredits Arkitekturpris af Silas Bay Nielsen på DR.dk
"Jan Gehl får hæder og en halv million for at tænke på mennesker frem for bygninger."

Jan Gehl på Kunst.dk
"Arkitekt, byplanlægger og forfatter Jan Gehl er født i 1936. Få arkitekter – om nogen – har i nyere tid haft så stor indflydelse på forståelsen og udviklingen af det offentlige rum i vore byer som Jan Gehl. Han har i mere end 30 år været bannerfører for vigtigheden af arkitektonisk velfungerende udemiljøer og offentlige rum i bygningskulturen. Dette på tværs af eksisterende arketypiske eksempler og nye visioner for byudvikling."

Film

Jan Gehl på Arkitektur TV
"Som en del af konferencen ”Fremtidens by og byliv” holdt professor Jan Gehl en forelæsning med titlen "Livet i Byen , hvordan?" som inspiration til de tværfaglige teams, der deltog i den internationale parallelkonkurrence for en udviklingsplan for området FredericiaC."

Livet mellem husene instrueret af Lars Oxfeldt Mortensen på Filmstriben
"Når vi bevæger os i byer, opsøger vi bestemte steder igen og igen, fordi de har en næsten magnetisk tiltrækningskraft. Omvendt er der også lokaliteter, hvor vi ikke opholder os længere end højst nødvendigt. Disse faktorer er ikke tilfældige. Det ved den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl, der i en menneskealder har studeret vores adfærd. Jan Gehl besøger i filmen en række nordiske byer og fortæller om, hvorfor nogle byrum inviterer til ophold, og andre frastøder os. Det handler ikke om smukt versus grimt, men om byrummet passer til vores sanser og krop. Det handler om vores måde at bevæge os på og vores sanseapparat: at se, høre, tale og føle."

Jan Gehl på Bibliotek.kk.dk
Søgning efter bøger, artikler
og andre materialer om/af Jan Gehl.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket