Nørrebro på Væggen

26.02.10
I over 100 år har Københavns kulturhistoriske museum heddet Københavns Bymuseum. Det gør det ikke mere. Nu hedder det Københavns Museum. Det falder jo godt ind i trenden om at alt skal ændres sig hele tiden. Mere spændende er det, at museet har åbnet netudgaven af Væggen.

Væggen er et formidlingsprojekt er placerer fortællingerne om byen midt i byen. En 12 meter lang interaktiv touch-skærm skal stille formidler byens historie. Den bliver stillet op Kongens Nytorv i april. Allerede nu har museet lanceret Internetvesionen af Væggen.

På Væggen er det muligt at dykke ned i en enkelt bydels historie, f.eks. Nørrebro. Herfra er det muligt at snævre ind til en bestemt periode, Nørrebro i 1930erne.

På væggen er det den visuelle formidling der er i centrum. Fra 1930ernes Nørrebro er det muligt at se et billede af Blågårdsgade, Nørrebro Station eller af træskærer Wiese der engang arbejdede på Rud. Rasmussens Snedkerier (Nørrebrogade 45).

Væggen er ikke bare historieformidling i øjenhøjde. Det er folkeligt historie hvor alle kan være med som fortæller. Alle kan oprette en profil. Når det er gjort kan der uploades fotos og film med relation til København. De vil derefter indgå i Væggens billeddatabase.

Det er nemt at oploade egne billeder til sitet. Først oprettes en profil. Den verificeres via en mail og så er det bare at gå løs.
I menuen til venstre klikkes på "Upload dine fotos og film her". Via stifinder vælges de fotos som skal uploades. Klik "næste". Giv billederne et sigende titel og en kort beskrivelse. Klik "næste". Vælg en tidsperiode, en bydel og en uploadsstation. Klik "næste". Vælg tre tags (emneord). Klik "næste". Kontroller oplysningerne og klik "finish".

De billeder du oploader samtidig, skal være fra samme bydel. Der kan ikke vælges individuelle bydele for de enkelte biller i oploadforløbet.
Det var jeg ikke opmærksom på første gang - og det kan tilsyneladende ikke rettes efterfølgende. Så nu har jeg et billede fra Amagerbrogade liggende med sted-bestemmelsen Indre by - og det er ikke så godt!

Når nu museet har skriftet navn, har det også ændret URL. Den gamle adresse bymuseum.dk/ er blevet til copenhagen.dk/

Københavns Museums
Væggen

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket