Tilgængelighed og specielle behov

Læs om BIBLIOTEKET Rentemestervejs adgangsforhold for personer med specielle behov eller handicap

Københavns Biblioteker er God Adgang mærket, og du kan læse mere om adgangsforholdene via linket, som du finder her på siden.

Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at få detaljeret information, så du kender vores faciliteter på forhånd og kan planlægge det, der skal til, for at det fungerer for dig.

Såfremt du i øvrigt har brug for assistance i forbindelse med dit besøg på biblioteket, anbefaler vi, at du henvender dig til personalet på dit bibliotek eller kontakter biblioteket online.

God Adgang på BIBLIOTEKET Rentemestervej

Læs evalueringen af BIBLIOTEKET Rentemestervej på "God adgang" 

Opdateret februar 2023

Vores ansatte kender til Solsikkeprogrammet

Alle Københavns Biblioteker er med i Solsikkeprogrammet og det er vi også på Rentemestervej.
Ikke alle handicap er synlige. Nogle er usynlige, fx ordblindhed, psykiske sygdomme, kroniske smerter, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed, hørehandicap mv.

At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men andre mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, du står i, simpelthen fordi dine udfordringer ikke kan ses.

Københavns Biblioteker arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Derfor har vi også fra 15. april tilsluttet os Solsikkeprogrammet, så vi kan hjælpe alle vores brugere på den bedst mulige måde.

Vi spørger ikke hvilken diagnose eller handicap du har, men vi spørger helt sikkert hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Solsikkesnoren kan købes via solsikkeprogrammet.dk, hvor du også kan læse mere om programmet.