Tæt på litteratur om Kina

I anledning af Malene Ravns besøg på Hovedbiblioteket d. 10. december har vi samlet et udvalg af litteratur om Kina

I 2019 har Hovedbiblioteket haft fokus på Kina. Vi startede året med at fejre det kinesiske nytår den 5. februar, og har året igennem haft flere forskellige arrangementer og udstillinger, der omhandler Kina. Vi slutter året af med at se på de kinesiske skæbner, der kom til Danmark i 1902 i forbindelse med udstillingen ”Kina i Tivoli”, og hvad der efterfølgende blev af dem og deres efterkommere.

Det gør vi når Malene Ravn den. 10. december gæster Hovedbiblioteket med slægtsromanen ”I dine øjne”, som er baseret på en sand historie. I foredraget fortæller Malene om, hvordan det var at gå helt tæt på sin venindes familie og skrive en roman om den. Romanen kommer rundt om 100 års Danmarkshistorie, og hun fortæller især om de mange menneskeudstillinger i Danmark i perioden omkring 1900 og om at vokse op i 1930’erne og 1940’erne som uægte barn af en kineser og en meget ung dansk mor.

Besøg udstillingen på Hovedbiblioteket eller find Malene Ravns roman eller andre bøger herunder

 

28.11.19