Mindetavle for Erik Hagens og Julius Grundfør

Bispebjerg Hospital. Tavle for reservelæge Erik Hagens, 1900-1944, der blev dræbt i modstandskampen 6.6. 1944, og for præst ved Bispebjerg Hospital Julius Grundfør, 1909-1945, der dræbtes 6.5. 1945.

Mindetavle på rødstensmur


Mindetavlen

Tekst på tavlen: "ERIK HAGENS / RESERVELÆGE VED BISPEHJERG HOSPITAL / FALDT FOR DANMARK / 6.6.1944 /// JULIUS GRUNDFØR / PRÆST VED BISPEBJERG HOSPITAL / FALDT FOR DANMARK 6.5.1945"

Erik Hagens

Erik Hagens var tilknyttet modstandsgruppen BOPA og det illegale blad "Dansk Månedspost". Fra september 1941 arbejdede han som 2. reservelæge på Bispebjerg Hospital. Han blev den første læge med tilknytning til BOPA. Han ydede hjælp til sårede og underviste i skadesbehandling mm.
Efter partisanaktionen mod Globus i Glostrup blev han skudt under tilbageturen efter aktionen.

Modstandsdatabasen: Erik Hagens
Født 01-05-1909. Død 06-06-1944.

Julius Grundfør

Julius Grundfør fungerede som præst på Bispebjerg Hospital fra 1942. Han var tilknyttet det illegale blad "Kirkens Front". Da Den danske Brigade marcherede gennem København den 6. maj 1945 opholdt Julius Grundfør sig ved krydset Jagtvej og Rantzausgade. En snigskytte åbnede ild mod optoget og en brigadesoldat blev ramt. Julius Grundfør ilede til for at hjælpe soldaten i dækning, men blev selv ramt at et skud i lungen.

Modstandsdatabasen: Julius Grundfør
Født 21-02-1909. Død 09-05-1945.