Et hovedbibliotek i København

Historien om Hovedbiblioteket

Bogdepot i Griffenfeldtsgade og Gothersgade 1913-1917

Hovedbiblioteket blev besluttet oprettet 1913 for at afhjælpe manglen på et serviceorgan for de daværende 6 kredsbiblioteker. Kredsbibliotekerne havde en meget forskellig bogbestand og gav derfor lånerne en uensartet adgang til litteraturen. Under opbygningen af bogsamlingen blev det kommende hovedbiblioteks bogdepot etableret i det dengang største kredsbibliotek, Nørrebro, på Griffenfeldtsgade.  I 1914 flyttede samlingen til nogle lokaler hos Belysningsvæsnets bygninger i Gothersgade. Først i 1917 fik  Hovedbiblioteket egne lokaler: Sankt Nikolaj Kirkebygning (det nuværende Kunsthallen Nikolaj) og Helligåndshuset. Efterhånden blev  Hovedbiblioteket den største og mest specialiserede samling af fysiske materialer, og stedet hvor brugere tilbydes hjælp fra medarbejdere med særlig indsigt i de enkelte fagområder.  

Rådhusbiblioteket

Lige fra grundlæggelsen af biblioteksvæsenet i 1885 har der været mange ideer på spil til den perfekte beliggenhed for det største bibliotek i København. For eksempel foreslog en datidig skribent, N. Neergaard følgende placering som den mest ideelle: ”Ingen bør indvende, at Biblioteket vel kunde nøjes med mindre end at bo i et Palads. Her er det bedste ikke for godt, og Kommunen burde være glad, hvis det nye Raadhus kunde blive et andet Hjem for den mest vide- og lærelystne Del af Byens Befolkning.” Der blev indrettet et ualmindeligt smukt bibliotek på Nyrops Rådhus i slutningen af 1800-tallet. Det rummede en specialsamling om Københavns historie og topografi samt litteratur om kommunalforvaltning og jura. Det blev efter beslutning i Borgerrepræsentation lukket maj 2015 og bøgerne integreret i Hovedbibliotekets bogbestand. 

Nikolaj Kirke og Helligåndshuset 1917-1957

I 1913 tilbød lenssekretær Rentzman at bygge en ny Nikolai Kirke og  forære den til Københavns Kommune med det formål at indrette Hovedbibliotek, Bymuseet og foredragssal. Den nuværende kirke har aldrig været brugt som kirke. Slagterboderne, populært kaldet "Maven" blev fjernet og kirken bygget.  Selve indvielsen den 11. november 1917 var en stor begivenhed under 1. verdenkrig, også fordi det var 400-året for Reformationen som netop var blevet udråbt af Hans Tausen som virkede i Nikolaj Kirke. Indvielsen blev overværet af kongefamilien, ministre, Magistraten, Borgerrepræsentationen mm. På grund af varemanglen måtte man opgive halvdelen af kirkesalen til Ernæringsrådet som en "midlertidig ordning" (som varede til 1956!). Som kompensation fik kredsbiblioteksdelen af Hovedbiblioteket tildelt Helligåndshuset. I disse to bygninger holdt Hovedbiblioteket til indtil det flyttede til Kultorvet i 1957.

Kultorvet 1957-1993

Da Hovedbiblioteket i 1957 flyttede til Kultorvet, opdelte man det efter emner - i fagsale. Hensigten var at hvert rum skulle indeholde en bestemt del af samlingen: teknik, humaniora, geografi, historie, musik, dansk og udenlandsk skønlitteratur.  Samt læsesal, avislæsesal, børnebibliotek og senere ungdomsbibliotek. Hovedbiblioteket var det eneste sted i kommunen hvor man kunne se den samlede bogbestand, og kommunikation foregik pr. telefon eller post. På Kultorvet blev Hovedbiblioteket konsolideret. Dog i efterhånden mere nedslidte lokaler. Informationsteknologien holdt sit indtog i starten af 1990'erne. Et elektronisk katalog blev en realitet, og indført for publikum samtidig med at Hovedbiblioteket flyttede til Krystalgade 15.

Krystalgade 1993-

Flytningen til Krystalgade foregik samtidig med at kommunens bogbestand blev inddateret til et onlinekatalog. I 1993 var bibliotekernes it-system noget af det mest avancerede, og tiden derefter har udviklingen af informationsteknologien sat sit afgørende præg på bibliotekernes udvikling og funktion.  Adgangen til store mængder data og information på internettet, bl.a. gennem Google, Facebook, Instagram og andre, har betydet at bibliotekerne ikke som før stod med et informationsmonopol. Bibliotekerne står dog stadig som garant for principper om kvalitet, alsidighed og aktualitet. 

Hovedbiblioteket i dag

Den nemme adgang til information, musik o. lign. på internettet stiller nye krav. Hovedbiblioteket har siden 2010 været under en fysisk modernisering. Gennem nye aktiviteter som læringsmiljø, publikumsfaciliteter, støjdæmpede rulletrapper, studiepladser, arrangementer, værested, selvbetjening og andet forsøger man at skabe en tidssvarende ramme om et moderne bibliotekstilbud. Samt åbner sig udadtil mod andre partnerskaber med kulturinstitutioner og byens øvrige kulturliv. Bibliotekarer tager i dag ud på fx skoler for at lære andre om informationssøgning og kildekritik. Hovedbiblioteket satser fortsat på at være et af byens vigtigste kulturtilbud med plads til kulturevents, nye inspirationsmuligheder og understøttelse af de digitale tilbud for borgerne samt grundlag for partnerskaber.

Omskrevet og opdateret af Erik Nicolaisen Høy, 20. august 2019.