Fjernlån

Et fjernlån er et materiale, som skaffes hjem fra et bibliotek uden for Københavns Biblioteker.

Fornyelse af fjernlån kan ske i den udstrækning, oprindelsesbiblioteket tillader det, dog maksimalt i 2 ekstra låneperioder, og kun såfremt fornyelse foretages rettidigt.
Fornyelse sker med forbehold:
Oprindelsesbiblioteket kan vælge at hjemkalde, hvis materialet er reserveret af anden låner.
Hvis dette sker vil du modtage en mail med en ny afleveringsdato.
Et fjernlån, som er lånt på et af Københavns Biblioteker, skal altid afleveres på et af Københavns Biblioteker. Hvis det bliver afleveret på et andet bibliotek, bliver det først registreret som afleveret den dato, hvor Københavns Biblioteker modtager bekræftelsen fra oprindelsesbiblioteket.

Husk at du kan sætte reserverationer på pause

Hvis du skal på ferie, er det en rigtig god ide at sætte dine reserveringer på pause, så du ikke går glip af fx en bog, vi har hentet til dig fra Frederikshavn. Det gør du ved at logge ind på ’Min brugerprofil’ og indsætte en fraværsperiode - læs mere her. 

Vær opmærksom på, at det kun gælder reserveringer, som endnu ikke er klar til afhentning. Vi kan også være nødt til at sende fjernlånet retur, hvis din fraværsperiode er for lang i forhold til afleveringsfristen.

Husk at du kan slette dine reserveringer

Skulle du mod forventning ikke have brug for din bog alligevel, så husk at du kan slette din reservering, så andre kan få glæde af bogen.

Se mere her

Kontaktet Biblioteket Online  3366 3000

Fjernlån, udenbys lån, lån fra andre biblioteker

FAQ
Spørg biblioteket