For dig med specielle behov eller handicap

Københavns Biblioteker arbejder for at vores biblioteker er tilgængelige for alle.

På Københavns Biblioteker tilbyder vi forskellige former for betjening, så du kan vælge fysiske betjening på biblioteker eller betjening hjemmefra via telefon, mail eller hjemmeside.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente åbningstid.

De fleste af vores biblioteker er indrettet med god plads, så du kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Enkelte af vores biblioteker befinder sig dog i ældre bygninger, hvilket kan gøre det sværere at komme rundt.

Københavns Biblioteker er God Adgang mærket og du kan læse mere om adgangsforholdene under de enkelte biblioteker.

Om vores arrangementer

Vi forsøger så vidt muligt at gøre opmærksom på forhold, som kan besværliggøre deltagelse i et arrangement fx med en kørestol.

Har du brug for at have en ledsager med, gør vi naturligvis plads til det.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med et arrangement, vil der næsten altid være en kontaktperson på arrangementet eller du kan kontakte Biblioteket Online.

Fører- og servicehunde

Fører- og servicehunde er altid velkomne på bibliotekerne. Derudover er det ikke tilladt at medbringe dyr på bibliotekerne.