Du er her

Søg på hjemmesiden

Her kan du se, hvordan du søger og bestiller materialer på hjemmesiden.

Sådan søger du på bibliotek.kk.dk:

  1. Søg


    Søgefeltet bliver foldet sammen, når du går ind på en side på hjemmesiden.

    Du folder søgefeltet ud igen ved at vælge ikonet med luppen øverst til højre:

    Ikon af lup på hjemmesiden
    Skriv dit søgeord i søgefeltet:

    Dropdown menu til søg i alle

    Begynd eventuelt med at afgrænse din søgning i dropdown-menuen til højre for søgefeltet (i stedet for "Søg i alle")


    Du søger ved at trykke "Enter" på dit tastatur eller vælge knappen "Søg" på din skærm:
     

    Eksempel på søgning

  2. Afgræns

    Når du har søgt, får du en menu frem, hvor søgeresultatet er opdelt i "Materialer" og "Hjemmesiden" (bibliotekets artikler, arrangementer etc.):

    Eksempel på valg af materialer
    Nedenfor får du vist alle de materialer, der er resultatet af din søgning. Der er en lang række forslag til at afgrænse din søgning til forskellige kategorier i venstre side.  Nogle af dem kan du folde ud til flere forslag:

    Oversigt over materialetype
    Hvis du markerer et eller flere af boksene, skifter dit søgeresultat automatisk. Du kan vælge flere eller fjerne nogle i tilfældig rækkefølge, og hver gang vil dit søgeresultat opdateres automatisk. Du skal altså ikke trykke på returknappen på dit tastatur eller på returpilen i din browser, når du har valgt en afgrænsning. Det vil bare resultere i, at du skal starte forfra.

    Du har også mulighed for at sortere dit endelige søgeresultat efter kriterierne "Bedste match" og "Udgivelsesår". Feltet til sortering er lige ovenfor dine søgeresultater:

    Sortering på bedste match

     

  3. Vælg materialetype

    Hvis du søger på en titel (et værk), der findes som flere forskellige typer materiale (f.eks. bog og e-bog), vil der stå "Flere medier" ud for titlen. Du kan desuden se, hvilke materialetyper værket findes som.

    Hvis du trykker på titlen, får du en udfoldet visning, hvor du kan se en post på hver enkelt type materiale:
    Eksempel på lånemuligheder

  4. Se hvor materialet er hjemme

    Selvom et materiale er angivet med grønt, så står det ikke nødvendigvis hjemme på hylden på dit lokale bibliotek. Det kan stå på Østerbro, Blågården, Solvang og så videre.

    Ved at trykke på titlen i den enkelte post får du vist hvor mange eksemplarer, der er hjemme på hylden på de enkelte biblioteker samt en sti til hvor du kan finde det:

    Visning af opstilling
    Du kan også få vist præcis hvor materialet er i biblioteket ved at klikke på knappen "Vis på kort":

    Eksempel på "Vis på kort"