Mens du venter på: Hvor flodkrebsene synger

Forsød ventetiden på januars mest eftertragtede bestseller.

Du er nummer 822 i køen. Den melding kan give selv den mest stoiske og tålmodige bibliotekslåner nervøse trækninger. Vi har samlet en række læseværdige romaner, der kan få ventetiden til at føles kortere, hvis du ligesom de mange andre venter på at låne "Hvor flodkrebsene synger", dette og sidste års mest hypede roman af forfatteren Delia Owens.

Owens roman er vaskeægte sydstatslitteratur, lige dele udviklingsroman og retssalsdrama med kærlige hilsener til Harper Lees klassiker "Dræb ikke en sangfugl". Romanen handler om den unge pige Kya Clark, der som udstødt og stemplet white trash er overladt til sig selv, sumpene og marsklandet ved North Carolinas kyst. I løbet af romanen udfoldes Kyas svære opvækst med en familie, der forlader hende en efter en, så hun til sidst kun har naturen at betro sig til. Da landsbyens pretty boy findes død, mistænkes Kya for mordet, og så har vi balladen!

Vi har søgt i biblioteksbasen og fundet en række anbefalelsesværdige feel bad-romaner frem, der også handler om menneskeskæbner, hvor man som Kya har måtte gå grueligt meget i gennem i som barn. For hvordan overlever man  ventetiden på en god biblioteksbog på – selvfølgelig ved at læse en anden god biblioteksbog!

Vil du have flere anbefalinger, bogtips og analyser af de seneste tendenser på det danske bogmarked? Tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger