Ned i Bryggekælderen

Bryggekælderen er et dynamisk og fleksibelt arrangementslokale, med nyt lyd- og lysudstyr, filmprojektor og lærred. Ikke mindst giver rækkerne af bøger gode lydforhold for livemusik, oplæsning, performance, etc.

Kælderen er et hyggeligt og afslappet kulturvenue, indrettet helt unikt med stuelamper og hemmelige døre. Og med århundreders store tanker samlet i reolerne er Bryggekælderen hjemstedet for mange af Islands Brygge Biblioteks arrangementer.

Besøg Bryggekælderens hjemmeside

Dit rum
Bryggekælderen er også dit rum – vores arrangementer bliver ofte til med borgerne som medskabere. Har du en lyrikaften, koncert, foredrag eller klub du gerne vil afholde i kælderen, kan du kontakte personalet fra Islands Brygge Bibliotek. Er du en spirende eller erfaren arrangør, kan du få (næsten) frie tøjler til at afvikle dit arrangement og har du brug for sparring og hjælp, kan vi sammen finde ud af, hvordan vi bedst muligt gør dine ideer til virkelighed.

I 2016 rykkede Islands Brygge Bibliotek op i undergrunden. Fra at huse et støvet bogmagasin blev bibliotekskælderen et helt fantastisk kultur-venue, hvor du kan arrangere events og komme til f.eks. lyrikaftener, koncerter, børnearrangementer og foredrag.

Bryggekælderen har sin helt egen atmosfære og emmer af både dagligstue og beton. Der er reoler fra gulv til loft med både bøger og hemmelige rum. På samme tid er rummet et dynamisk og fleksibelt arrangementslokale, med nyt lyd- og lysudstyr, filmprojektor og lærred. Ikke mindst giver rækkerne af bøger gode lydforhold for livemusik, oplæsning, performance, etc.

Visionen for kælderen under biblioteket er, at den skal tages i brug af byens borgere, som et sted hvor de har medindflydelse på den kultur, der er i deres by.

 

Spørg biblioteket