De bedste gyserhistorier til store børn og unge

Døde kæledyr, hekse og zombier. Her er gys for børn fra 7-15 år, både letlæste gys, sjove gys, graphic novels, seriebøger og gys hvor du selv er hovedpersonen.

Den hvide hund er første bog i en ny letlæst gyserserie til børn fra 7-10 år.  Find hele serien her

Læs de klassiske gyserhistorier om Dr. Jekyll and mr. Hyde og Frankenstein her genfortalt og forkortet i letlæste udgaver til børn fra ca. 8 år. 

Humor og gys går hånd i hånd i serien Død, splat og pelsdyr den sultne hamster vender tilbage. Læs også de andre bøger i serien

Nidstangen er første del i Pax serien som kombinere spænding, uhygge og mytologiske væsner.  

Interaktive gyserhistorier eller du-er-selv-hovedbersonen gysere kan du også finde på denne liste. Slip ud af den klamme Dr. Kranks kælder ved at træffe de rigtige valg, vælger du forkert rissikerer du at dø og må starte forfra Dr. Krank kan læses fra 8 år.  

Den lille onde bog  er en sjov og meget anderledes gyser. Her skal du som læser hjælpe bogen med at blive  lige så ond som de gysere den ser op til ved at træffe forskellige valg undervejs i historien og løse en række gåder. Til gengæld vil den så fortælle dig nogle uhyggelige historier. kan læses fra ca. 12 år. 

Heksens forbandelse er en nervepirrende gyser Frederiks kusine Liv ligger i koma efter en faldulykke på familiens ødegård i Sverige. Frederik, hans lillesøster Luna og deres forældre tager op på ødegården. Men der er noget mystisk og farligt på færde på gården, og det onde lurer i den gamle jordkælder. fra 10 år. Læs begge bøger i serien.

Skygger i skumringen: 8 gys, der fucker med din hjerne  er uhyggelige, spændende og uforudsigelige historier, som med udgangspunkt i relevante emner som mobning, kærestesorg og depression, vil tiltale unge. Gyser-twist i historierne med overnaturlige elementer og skræmmende undertoner, gør bogen svær at lægge fra sig. kan læses fra ca. 13 år. 

God fornøjelse!

 

 

Spørg biblioteket