På rejse i bøgernes verden

26.06.19
Find bøgerne som foregår i dit ferieland

En af mine litterære tilbøjeligheder er at læse bøger, som foregår i de lande, jeg skal rejse til i min ferie. Som en slags optakt og måde til at tune mig ind på stemningen. Det er nemlig endnu mere tilfredsstillende at forestille sig de smalle gader, høje bjerge eller hvad der nu kendetegner landet i bogen, når man samtidig ved, at det er noget, man selv har i vente.

Da jeg rejste til Island første gang, sad jeg med den islandske forfatter Sjón i ørerne og fantaserede om sneræve, gletsjere og sorte strande. Sidste år var jeg i Berlin med min familie, og som optakt til turen læste jeg Håkan Nessers virkelig sjove roman  "Elleve dage i Berlin".

I år går turens sommerrejse til en lille landsby i Andalusien, og jeg forestiller mig, at jeg skal ligge ved poolen og læse "Mojácar: miniaturer" af Klaus Rifbjerg, som er en samling små stemningsskildringer fra Spanien. Nu må vi se, om børnene har andre planer ...

 

Har du også lyst til at læse om din rejsedestination, så kan du garanteret finde en bog i listen herunder. 

God ferie og god læsning.

 

Oprindelig skrevet af Emma, eReolen

Materialer
Spørg biblioteket