Debatten - Islands Brygge Bibliotek.

Vi har plads til nye medlemmer. I denne læseklub læser vi mest bøger fra Københavns Bibliotekers bogudstilling 'Debat og samfundsaktuelle nyheder'.

Se en liste over åbne læseklubber i Københavns Biblioteker her

Om læseklubben

Her læser og debatterer vi bøger med samfundsrelaterede emner af både danske og udenlandske forfattere. Faglitteraturen omfatter også biografier, som vi har læst en del af. Der vil være mulighed for at komme med forslag og input til relevante og aktuelle bøger.

Vi er en klub, der har bestået i ca. 7 år og har medlemmer i alle aldre. Vi bor på Islands Brygge og omegn. Vores tilgang til klubben er, at vi gennemgår en række bøger og sammenfatter det med, hvad vi ellers har læst eller på anden vis har viden om. Stemningen er ret uformel, og vi gør en dyd ud af at have det hyggeligt.

 

Sprog

Vi læser bøger på dansk. 

Målgruppe

Læseklubben er åben for alle.

Praktiske forhold

Mødested

Islands Brygge Bibliotek, Njalsgade 15.

Tidspunkt og dage

Vi mødes den første mandag hver måned kl. 19 

Valg af bøger

Vi læser som udgangspunkt bøger, der findes på Københavns Bibliotekers bogudstilling 'Debat og samfundsaktuelle nyheder'. 

Se her, hvilke biblioteker der har udstillingen, og hvilke bøger der er på udstillingen.

De seneste år, har vi bl.a. læst bøger af: Thomas Piketty, Frederik Tillitz, Sigge Winther Nielsen, Svend Brinkmann, Ahmad Akkari, Puk Damsgård, Eske Villerslev, Jesper Tynell, Aydin Soei og Hella Joof.