Nederlag og Genforening
Ordene var nøje valgte, de afspejlede retorikken efter 1864 og ikke mindst i forløbet op mod afstemningen i 1920. Sønderjylland var en ’røvet datter’, der skulle tilbage til sin mor. Før de slesvigske krige brugte man sjældent betegnelsen Sønderjylland. Hertugdømmerne hed Slesvig og Holsten, og de var i union med Danmark, fordi den danske konge var hertug over dem, og fra 1815 endvidere over Lauenborg. Det sluttede i 1864, efter mange års politiske kampe og diskussioner om hertugdømmernes rolle i kongeriget – og fx om brugen af det danske sprog i retssystemet og i Slesvigs stænderforsamling. I 1848 kom det til krig for første gang. I 1864 for anden. Slesvig, Holsten og Lauenborg blev en del af det tyske kejserrige.
Syd for Kongeå-grænsen boede nu mange, der tænkte på sig selv som danske, men som var tyske statsborgere, medmindre de - inden 6 år efter krigen i 1864 - valgte dansk statsborgerskab og flyttede nord for grænsen.
I november 1892 stiftedes Sønderjysk Skoleforening der ville "tage energisk fat på danskundervisning i hjemmene… (og)…gøre et velsignelsesrigt arbejde og danne et betydningsfuldt led i den nationale forsvarskamp, der er blevet os påtvungen."
Én af underviserne var vandrelærerinden Henriette Gubi, født i 1856, der i flere år deltog i arbejdet med at lære børn dansk gennem bl.a. sang, historiefortælling og oplæsning. Hun fik både bøder og advarsler fra myndighederne, da det var forbudt at undervise på dansk.
I bogen "Men sko må jeg ha'" af Linda Lassen følges Henriette Gubi som den ene af to virkelige skæbner fra livet under tysk styre mellem 1864 og slutningen af 1800-tallet. Henriette Gubi var vandrelærerinde og glødende dansksindet i Nordslesvig, hvor hun flere gange fik advarsler og bøder for at undervise på dansk i private hjem. Hun besøgte Danmark flere gange og gik bl.a. 2 år på Nathalie Zahles Skole i København. Samtidig levede Knud Sørensen illegalt i Sundeved på Als, da han ikke kunne få tysk statsborgerskab, da han kort efter krigen var flygtet til Fyn for at undgå værnepligten. Da han senere måtte tilbage til Als for at passe forældrenes gård, måtte han leve i skjul for myndighederne.
Syd for Kongeå-grænsen oplevede man efter 1864, hvordan området blev ’fortysket’ bl.a. da den tyske regering forbød undervisning på dansk, men også fordi mange emigrerede til Danmark og endog til Amerika. Senere betød den obligatoriske værnepligt, at mange dansksindede var i krig på tysk side under 1. verdenskrig. Flere tusinde liv gik tabt, men Tysklands nederlag dannede også baggrund for afstemningen om områdets nationale tilhørsforhold og for 1. afstemningszone i Nordslesvig til Genforeningen i 1920.
Krigen i 1864 og tiden frem mod Genforeningen
Bogen giver overblik over både krigen i 1864 og de begivenheder, der gik forud og hvordan krigsnederlaget fik en lang og dyb indflydelse på Danmark og landets historie.
Samme forfatter som til Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. Tom Buk-Swienty bruger billeder til at belyse ikke kun krigen, men også synet på den til forskellige tider.
Bogen er et godt værk til forståelsen af 1. verdenskrig, hvor forfatteren bl.a. trak på dagbøger og breve fra soldaterne i en sammenfattende beskrivelse af livet både ved og bag fronten i perioden.
Romanen bygger på virkelige skæbner og følger særligt Henriette Gubi fra 1864 til hendes død i 1894.
