Novellekonkurrence for 11-14-årige

Er du 11-14 år og vild med at skrive? Så er det nu du skal læse med. Deltag i Vi elsker bøger festivalens store årlige novellekonkurrence. Denne gang handler det om natur og deadline er d. 23. februar 2024.

Årets tema: Natur 

Igen blænder Vi elsker bøger op for en novellekonkurrence, denne gang med NATUR, som tema som også er temaet for festivalen i 2024. 

I børnelitteraturen kan du læse om naturen i mange forskellige afskygninger og blive inspireret til din novelle: Fx i klassikeren ”Kaninbjerget” af Richard Adams, “Skoven” af danske Sarah Engell eller hvad med de mange foruroligende illustrerede historier hvor klimaet spiller ind som fx i ”Fiskepigen” af Søren Jessen eller ”78grader” af Kenneth Bøgh Andersen?  

Du kan også skrive om opdagelsesrejser helt ind til jordens kerne eller helt ind i kroppens mindste celler. Måske opfinder du dit eget naturfænomen eller måske vil du skrive om at værne den natur vi er fælles om, en romantisk novelle i en skov eller noget helt, helt andet?  

Der er med andre ord mange muligheder for at slå sig løs med skrivningen og naturligvis mange flere end dem der er listet her. Alle genre er velkomne. 

Praktisk

Krav til novellen

  • Du skal være mellem 11 og 14 år for at deltage.

  • Novellens tema skal være natur.

  • Novellen skal skrives på dansk.

  • Novellen skal skrives i Word og gemmes under samme navn som novellens titel. Skriv kun; navn og alder i dokumentet fx Josefine, 12 år.

  • Novellen må højst fylde 5 A4-sider, med linjeafstand 1½ og bogstavstørrelse 12.

  • De indsendte noveller, der ikke holder sig til formen, er ikke kvalificerede til at være med i novellekonkurrencen.

Deadline og indsendelse

  • Deadline for indsendelse af din novellen er d. 23. februar 2024.

  • Novellen skal sendes på mail til novellekonkurrence@kk.dk 

Kom til præmiefest torsdag d. 7. marts 

Der er selvfølgelig også superfede præmier til vinderne af novellekonkurrence, som vi fejrer til den store præmieoverrækkelse. Det er torsdag d. 7. marts 2024 16-18.00 på Sundby Bibliotek i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 KBH. 

Alle deltagere, deres familier og dig der er nysgerig på skrivning er inviteret.

Dagen står på en samtale om inspiration, skrivning og den spirende start med forfatterne Saynab Farah Dahir og Lise Villadsen. Du kan møde de andre, der har deltaget i konkurrencen. Og så er der selvfølgelig masser af kage!

Tilmeld jer på Billetto

Vinderkategorier

Der vil være 10 kategorier i alt som novellerne vil blive præmieret ud fra og vi kan allerede nu afsløre de 5 første kategorier, som er: 

  1. Bedste historie  

  1. Bedste karakter 

  1. Bedste plot(twist)  

  1. Bedste univers  

  1. Bedste titel 

De sidste 5 bliver først afsløret til selve præmieoverrækkelsen. 

Så skriv løs! Det er kun fantasien der sætter grænser. 

Vi glæder os til at læse din novelle og se hvordan netop DU har fortolket årets tema.  

Gratis skrivebootcamps

Der er selvfølgelig også gratis skrivebootcamps, hvor du kan få tips og tricks fra de to seje dommere og forfatter; Sofie Boysen og Marie Louise Cornelius.

Tilmeld dig skrivebootcampen d. 17. januar med Sofie Boysen

Tilmeld dig skrivebootcampen d. 6. februar med Marie Louise Cornelius 

Kontakt

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på konkurrencen, kan du skrive til novellekonkurrence@kk.dk 

Om novellekonkurrencen

Hvert år afholder Vi elsker bøger-festivalen novellekonkurrence for skriveglade mellem 11-14 år. 

Konkurrencen indebærer flotte præmier, skrivebootcamps med profesionelle forfattere og en stor kåringsfest i marts.

Vi elsker bøger foregår i år d. 4. til 9. marts. Festivalen afholdes på biblioteker rundt i byen og der er noget for enhver.

Læs om sidste år og find vindernes noveller her

Tjek programmet ud på vores hjemmeside