Bliv klogere på moderrollen i litteraturen

Kvinden i litteraturen - Moderen

26.02.21
Vi rejser gennem litteraturens kvindefigurer, og er nu nået til en absolut uomgængelig en af slagsen; nemlig hende, der giver livet videre til næste generation - moderen.

Kære læser!

Denne artikel er et udsnit fra temaforløbet Kvinden i litteraturen, hvor to kønsnørdede litteraturformidlere giver hver deres bud på, hvordan man kan læse og forstå kvindelige perspektiver og figurer i litteraturen. Du bliver klogere på skildringer af kvinden i litteraturen - fra autobiografiske fortællinger af forfatterinder på sindssygeanstalter til stereotype kvindefigurer som den hæslige heks eller den lokkende Lolita. I dette afsnit ser vi nærmere på moderen...  

I vores rejse gennem litteraturens kvindefigurer er vi nu nået til en absolut uomgængelig en af slagsen; nemlig hende, der giver livet videre til næste generation. Moderen står som figur i direkte modsætning til den lillepigede Lolita, vi så nærmere på i sidste nyhedsbrev. Hun kan have mange aldre, men har traditionelt set taget form af en midaldrende madamme.

Hun besidder uhyre sjældent nogen form for seksuel appel, fordi hendes primære formål i denne henseende – at sikre slægtens og derved patriarkatets fortsatte beståen – allerede er opfyldt. Af samme grund er den stereotype moderfigurs fornemmeste og ofte eneste formål at sikre afkommets ve og vel, mens hendes agens i andre henseender typisk er begrænset. Samtidig (og måske særligt i kraft af hendes rolle som beskytter af patriarkatets arvetagere) har moderfiguren historisk været omgivet af en udtalt idyllisering, der har tilskrevet hende næsten overmenneskelig styrke; alene i kraft af hendes kærlighed til sine børn.

Den opofrende moder: Om Historien om en moder af H.C. Andersen

Alle mennesker er født af deres moder. Gennem fødslen er hun ophavet til selve livet – og netop derfor har hendes figur indtaget en central plads i kulturen og dens udtryk siden tidernes morgen.
I Biblens Gamle Testamente finder vi bl.a. historien Kong Salomo, der skal dømme i to kvinders strid om, hvem der er den sande moder til et spædbarn. Da kongen erklærer, at striden må løses ved at skille barnet i to, så kvinderne kan få hver en del, afslører den sande moder sig, idet hun er villig til at opgive og overdrage barnet til sin modstander alene for at skåne dets liv. 

Fortællingen om moderen, der vil ofre alt – lykke og liv ­– for sit barn, er mejslet i vores fælles forståelse det kvindelige forældreskab. Moderskabet, lader overleveringerne os forstå, er et vendepunkt i en kvindes liv. Når man bliver mor, er man derefter og for tid og evighed først og fremmest moder – også før man er et selvstændigt individ. 

Bl.a. i H.C. Andersens store forfatterskab finder vi en intens dyrkelse af moderskabet. I eventyret Historien om en moder fra 1847 berettes historien om et barn, der ligger for døden og om dettes moder, der selvopofrende gennemlever alverdens smerte, opgiver sit syn og i sidste ende livet i sin forhandling med døden og dennes kumpaner – alt sammen for at redde sit barn: 

””Har du set døden gå forbi med mit lille barn?”. ”Jo”, sagde tornebusken, ”men jeg siger ikke hvilken vej han tog, uden at du først vil varme mig op ved dit hjerte! […]”. Og hun trykkede tornebusken til sit bryst, så fast, for at den ret kunne opvarmes, og tornene gik lige ind i hendes kød, og hendes blod flød i store dråber […]” (Andersen, p. 77)

Forfatteren Maja Lucas beskriver i artiklen ”Vores moderbillede splintrer” (2017) hvordan Andersens eventyr er et pragteksempel på netop den unuancerede idyllisering af moderfiguren, der ofte har været praktiseret i en patriarkalsk litterær kontekst. Mens uomgængelige, men skræmmende aspekter ved moderskabet; fødslens smerte, fødselsdepressioner, risikoen for at dø i barselssengen, børnedødelighed m.m. historisk set har været (og delvist stadig er) underlagt tabu, er moderskabets lykke og kærlighed (som hos Andersen) omvendt blevet fremhævet. Sidstnævnte i en sådan grad, at det på det nærmeste har udelukket og stigmatiseret alle ikke-positive følelser omkring det at blive mor. Lucas kalder, sammen med mange andre af vor tids forfattere, på en ny realisme i portrætteringen af moderskabet; med alt hvad det indebærer af ambivalente følelser og fysiske vanskeligheder. Vi vender stærkt tilbage til nutidens litterære svar på denne forespørgsel til slut i dette nyhedsbrev.  Du kan læse hele Lucas’ analyse af moderskab i litteraturen via bibliotekets e-ressource Infomedia HER.

Mød mødrene på biblioteket: 

Kærlighedseventyr af H.C. Andersen
En række af H.C. Andersens eventyr, der på hver deres måde tematiserer kærligheden; herunder eventyret om en moder, der opgiver alt i forsøget på at redde sit syge barn fra døden.
 

Patriarkatets vogter: Om Pride and prejudice af Jane Austen 

Sideløbende med den alkærlige moder, der er villig til at ofre alt for barnets tarv, finder vi en anden udgange af moderfiguren. Denne står som patriarkatets trofaste væbner og hun arbejder (ofte med den simple hensigt at sikre sine børns ve og vel) ofte uforvarende, men ikke desto mindre aktivt for at opretholde den gængse samfundsorden. Denne typer af moder finder vi nærmest par excellence i Jane Austens Pride and prejudice fra 1813.

Mrs. Bennet, der er moder til de fem unge kvinder, romanen omhandler, er et formfuldendt eksempel på en stereotyp, smådum moderfigur, hvis eneste interesse i tilværelsen er at få sine døtre afsat i fordelagtige ægteskaber. Hun fremstår som en komisk karakter, tendenserende til det pinlige, i al sin iver efter social opstigen og anerkendelse fra dem, der rangerer standsmæssigt højere end hun selv. Skal ret være ret giver mrs. Bennets indædte higen efter at få døtrene giftet bort dog en vis grad af mening i et samfund, hvor ægteskabets eneste alternativ for kvinder var social deroute. Men i samme iver for at sikre døtrenes sikkerhed (materielt såvel som socialt) gør mrs. Bennet sig samtidig til frontkæmper for opretholdelsen af den selv samme samfundsorden, hun indirekte frygter konsekvenserne af.  

Når dette er sagt, skal der dog ikke herske den mindste tvivl om, at Austens bøger i deres helhed hører til det bedre selskab hvad angår nuancerede fremstillinger af kvinder. Derfor ville det være absolut misvisende kun at stemple hendes Pride and prejudice som problematisk i en feministisk kontekst. Herfra skal der derfor lyde en stor opfordring til at udforske Austens på mange måder banebrydende skildringer af kvindefigurer- og liv i 1800tallets England på egen hånd. 

Mød mødrene på biblioteket

Pride and prejudice af Jane Austen
Lige dele romantik, humor og samfundskritik kendetegner Austens ikoniske 1800talsroman om unge kvinders vilkår og kamp for at finde sig til rette i et patriarkalsk samfund. De fem Bennet-søstre er alle i den giftefærdige alder, men vidt forskellige af sind og de stræber hver på deres måde efter lykken i en tid, hvor ægteskabet betragtes som kvindens bestemmelse og kærligheden ofte kommer i anden række. [IK4] 

Moder frem for alt: Om Harry Potter af J.K. Rowling 

Når alt kommer til alt er det dog stadig myten om den alt- og selvopofrende mor, der er den mest sejlivede; og den lever stadig i bedste velgående i nogle af vor tids største litterære produktioner. I J.K. Rowlings ikoniske serie om Harry Potter og hans liv som troldmandslærling på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab ligefrem myldrer det med mødre, der tilsidesætter alt for deres børn. Jeg har her begrænset mig til kun at fremhæve et par stykker. 

Selvom Rowlings moderfigurer (på linje med mange af hendes andre personskildringer) på mange måder er mere nuanceret end den, vi så hos fx H.C. Andersen, har de dog alle det til fælles, at de først og fremmest er mødre; modsat deres mænd, der ikke i samme grad defineres ud fra deres rolle som fædre i historien. Et godt eksempel herpå er Molly Weasley, mor til Harrys bedste ven Ron Weasley og hans seks søskende: 

”Fru. Weasley kom marcherende hen over gårdspladsen, mens hønsene fløj kaglende til alle sider. Af en lille, tyk kvinde med et elskeligt ansigt at være, lignede hun i dette øjeblik i forbløffende grad en frådende tiger. ”Årh nej,” sagde Fred. ”Uha,” sagde George. Fru. Weasley standsede foran dem med hænderne i siden. Hun stirrede fra det ene skyldbetyngede ansigt til det næste. Hun var iført et blomstret forklæde, og i en af lommerne stak en tryllestav op.” (Rowling 2, p. 23)

I dette første møde med Fru. Weasley er hun således solidt plantet i den hjemlige sfære; mellem flagrende høns og blomstrede forklæder. I størstedelen af serien indtager hun rollen som reservemor for Harry, der er forældreløs, ligesom størstedelen af hendes tid går med traditionelt husmoderlige gøremål; madlavning, rengøring og opdragelse af sine mange og til tider ganske uregerlige børn. Hendes mand Arthur Weasley er tilsvarende mere laissez-faire i sin tilgang til børnenes opdragelse og defineres i langt højere grad ud fra sin status som ministerielt ansat og gennem sin hobby med at samle på ikke-magiske genstande: 

”Fru. Weasley himlede op over, at ingen havde stoppet hullerne i hans [Harrys] sokker og nærmest tvang ham til at tage firedobbelte portioner til middag. Hr. Weasley insisterede på altid at komme til at sidde ved siden af Harry, hvorefter han bombaderede ham med alle mulige spørgsmål om livet hos Mugglerne. Han var meget ivrig efter at høre, hvordan elektricitet virkede, og hvordan postvæsnet fungerede.” (Rowling 2, p. 46).

Selvom Molly Weasley gennem serien udfoldes som en betydelig karakter med stærke magiske evner og personlige kvaliteter som mod og handlekraft, er det i sidste ende hendes rolle som mor, der bliver hendes altafgørende karakteristika. Særligt i de sidste tre bøger, hvor de godes kamp mod den onde troldmand Lord Voldemort og hans fascistiske regime for alvor spidser til, drives Molly Weasleys handlinger nærmest udelukkende af hendes altoverskyggende førsteprioritet: At sikre sine egne børns og Harrys sikkerhed frem for alt andet. Hendes rolle som opofrende moder kulminerer, da hun i den endelige kamp mod de onde stiller sig imellem sin datter Ginny og Voldemorts morderiske håndlanger Bellatrix og her – næsten som drevet af moderskabets urkræfter – formår at tilintetgøre sin magtfylde magiske modstander. 

Harry Potters egen mor, Lily Potter, der forud for bøgernes handling ofrer sit eget liv for at redde sin spæde søn, og dennes søster Petunia Dursley, der skamløst stopfodrer og spolerer sin søn Dudley ud af ren (om end forskruet) kærlighed, står begge på deres måde som lignende eksempler på den klassiske moderfigur, der er klar til at gøre og give alt for at sikre barnets ve og vel. 

Mød mødrene på biblioteket

Harry Potter-serien af J.K. Rowling 
Otte bøger om den forældreløse troldmandslærling Harry Potter og hans venner, deres magiske uddannelse på Hogwarts skole for Heksekunster og Troldmandsskab samt deres kamp mod den onde troldmand Lord Voldemort. 


Tilmeld dig bibliotekets artikelserie om Kvinden i litteraturen og få adgang til resten af artiklen, samt flere spændende artikler direkte i din mailbakke. 


Se flere artikler under temaet "Ramt af moderskabet".