Forældre til en gamer?

Find gode børnebøger om gaming.

Rigtig mange børn elsker at spille spil på pc eller forskellige konsoller, og nogen gange er det svært at følge med som forælder. Hvad foregår der egentlig i Fortnite og er Among us ligeså uhyggeligt som det lyder? Personligt glemmer jeg aldrig dengang min datter kaldte inde fra stuen "MOR! Kom og se, jeg har bygget en port til helvede!" Hvorefter hun glædesstrålende gik i gang med at sende en flok får gennem porten. Det var selvsagt lidt af en overraskelse, midt i madlavningen, og siden har jeg prøvet at følge lidt mere med i børnenes fascination af det underlige firkantede univers i Minecraft. 

Hvis man til gengæld synes det er tid til en pause fra spillet, så findes der heldigvis også mange gode bøger om gaming. Både fagbøger der handler om forskellige spil, og også skønlitteratur der foregår i spillenes univers. Vi har samlet en liste af vores favoritter herunder. De egner sig til børn fra ca. 8 år og op, men tjek under den enkelte titel om det er noget for netop dit barn.

Vi har fokus på fysiske bøger som du kan reservere og afhente på dit lokale bibliotek, men hvis det skal være e-bøger eller lydbøger findes der rigtig mange på ereolengo.dk Du finder eReolenGo her

 

25.03.21