Bibliotekaren finder favoritter på eReolen 5

Flemming Enevold læser Henning Jensen

Biografi om Henning Jensen

I de senere år har der været meget run på litterære biografier - specielt når de handler om kendisser. 

Jeg tager her fat i Henning Jensens selvbiografi: Gennem glasvæggen, som for knap et år siden blev udgivet på Gyldendal.

Stress-angst-depression

At jeg selv ønsker, at læse den, er begrundet i, at jeg synes Henning Jensen er en formidabel skuespiller, men også i, at jeg beundrer den åbenhed hvormed han i bogen tager fat i rækken af lidelserne stress, angst og depression.

På mange fronter i det danske samfund er der længe blevet arbejdet på at fjerne det tabu, som disse lidelser tidligere har været omgivet af.  

I stedet for, som tidligere tiders kunstnerbiografier, at fortælle op og ned af døre og stolper om deres successer - får man som læser her en fortælling om, hvordan Henning Jensens liv og karrierre har formet sig i skyggen af, at han i perioder har lidt af en invaliderende depression.

Hvorfor syg ? Hvordan rask ? 

Udover de mange hudløst ærlige beskrivelser af sine oplevelser med sygdommen, fortæller Henning Jensen i sin bog om egne refleksioner i forhold til, "hvorfor" han er blevet syg og ikke mindst "hvordan" han kan blive helbredt: Hans private jagt på lindring.

Det sker ved hjælp af tilbageblik på barndom, indlæggelse og hans løbende kontakt til behandlere og øvrige netværk.   

Lån på bog - ebog - lydbog (oplæser Flemming Enevold)

 

 

Materialer