Et bibliotek for alle Københavnere_

Som en af de ældste informations- og kulturinstitutioner i kommunen, har Københavns Biblioteker gennem 125 år varetaget den samfundsvigtige opgave at give borgerne den bedst mulige adgang til viden og kultur.

Da borgerrepræsentationen i 1885 vedtog at oprette 6 kredsbiblioteker og 2 læsestuer, var det med tanke for især den fattige og uuddannede del af befolkningen. På dette tidspunkt var der er et stort opsving i den danske bogproduktion og læsning, og med fremkomsten af folkelige bevægelser og foreningsvirksomhed var behovet for let og lige adgang til bøger støt voksende.


De daværende statslige biblioteker, Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket, var for den dannede klasse og det folkelige biblioteksarbejde var ofte baseret på lokale og private initiativer. De dårligst stillede i samfundet var henvist til lejebiblioteker, som der fandtes mange af i 1800-tallets København, men her var litteraturudvalget ofte begrænset til populær skønlitteratur og de mere seriøse foreningsbiblioteker og læseklubber var kun tilgængelige for medlemmer. Efter forbilleder fra udlandet, især Paris og Berlin, valgte man derfor at oprette biblioteksvæsenet som en kommunal institution. 

15 øre for at benytte biblioteket

Set med nutidens øjne var reglerne for brug af bibliotekerne ret så strenge: man skulle være over 16 år gammel, betale 15 øre om måneden og have et adgangskort. Desuden måtte man kun låne en bog ad gangen (som bibliotekaren tog frem) og der var meget begrænsede åbningstider.  Alligevel var der en stor fremgang af lånere i de første år, og en bibliotekar skriver i den første beretning for Københavns Biblioteker: ”Det er en Glæde at se, hvorledes Folk, der i Begyndelsen vare aldeles famlende og kun kendte nogle faa og det højst ubetydelige Forfattere, nu have lært at finde sig til rette i Katalogerne.”

Et folkebibliotek for alle bliver til

I 1913, hvor den første store biblioteksreform fandt sted, blev almuebiblioteket afskaffet til fordel for folke-
biblioteket og man begyndte at udvide adgangen til alle befolkningsgrupper.Folkebibliotekerne blev efterhånden en vigtig del af samfundets opbygning og havde berøringsflader med mange af byens andre kulturelle og sociale institutioner.

Biblioteket kommer til borgeren

Det førte i 1947 blandt andet til oprettelsen af Afdelingen for Særopgaver, som sørgede for at give et bibliotekstilbud til de borgere, som ikke selv havde mulighed for at komme på biblioteket - ældre, handicappede og andre af samfundets svage medborgere.  Den opsøgende biblioteksbetjening er fortsat med ordningen ”Biblioteket Kommer”, hvor man kan få bragt bøger ud, hvis man er syg eller på anden måde er forhindret i at besøge sit lokale bibliotek.    

Danmarks største folkebibliotek

København har i dag et stærkt udbygget biblioteksvæsen, omfattende Hovedbiblioteket, Rådhusbiblioteket og 19 lokalbiblioteker samt en afdeling, der producerer lydaviser og lydbøger. Hertil kommer en fælles administration samt indkøbs-, katalog- og kørselstjeneste.