Hvem er de? Heksen og nonnen før og nu
Med jævne mellemrum opstår der på tværs af kultur og kunstformer særlige interessefællesskaber og en fornyet energi omkring bestemte historiske og kulturelle figurer eller begivenheder. Vi har set det med dansk kolonihistorie og moderfiguren og på det seneste er der, i et spændingsfelt mellem litteratur, historie og det moderne menneskes længsel efter naturen og et simplere liv, opstået en nysgerrighed over for to bestemte kvindefigurer, nemlig heksen og nonnen.
Som vi kender dem fra klassikerne
Litteraturhistorien vrimler med betydningsfulde hekse og det er allerede fra barnsben vi stifter bekendtskab med dem – tag bare ’Hans og Grethe’ eller ’Løven, Heksen og Garderobeskabet’. I den voksne kanon møder vi hekse i fx ’MacBeth’. Nonnen huserer lidt mere underspillet, men får fra tid til anden fornyet opmærksomhed som det skete i 2009 med Anne Lise Marstrand-Jørgensens velskrevne og smukke roman i to bind om middelaldernonnen Hildegard af Bingen (exofiktion forud for sin tid!).
Moderne klassikere indenfor hekselitteratur markeres tydeligst på de hjemlige breddegrader med Dannie Druehylds ’Heksens håndbog’ der udkom i 1987. Med et mere radikalfeministisk afsæt er japanske Hiromi Itōs digtsamling ’Killing Kanoko’ fra 2009 et intenst bekendtskab, hvori den poetiske stemme er både shamanistisk, ritualistisk og erotisk.
Den moderne heks og nonne
For tiden ser vi i både dansk og udenlandsk litteratur en interesse for at føre de to kvindefigurer ind i en moderne tidsalder. De nyere skildringer lægger især vægt på figurernes tilknytning til - og respekt for - naturen og fremhæver dem som rebeller, feminister og forkæmpere for kvinders rettigheder. Samtidig interesserer værkerne sig også meget for kvindekroppe, kvindefællesskaber, ritualer og eksistentielle overvejelser om, hvordan man skaber ro, nærvær og rum til eftertanke i et fragmenteret, moderne præstationssamfund. Nyere værker som digtkollektivet BMS’s ’Knoglemarv lavendel’, Johanne Lykke Holms ’Strega’, Ingrid Nymos ’Kloster’, Lina Wolffs ’Kødets tid’, Lauren Groffs ’Matrix’ (på vej i dansk oversættelse) og Nanna Gouls kommende roman ’Heksens alfabet’ er eksempler på dette.
Kom til debat på Hovedbiblioteket om hekse og nonner
Den 24. februar 2022 stiller vi på Københavns Hovedbibliotek skarpt på to modsatrettede kvindefigurer, der samtidig har flere fælles træk – dette både i litteraturen, i historien og i den moderne kultur. Såvel hekse som nonner er kvinder, der er blevet associeret med magiske evner. Blot fra hver sin ende af det acceptable spektrum med dem, der var tæt på Djævelen og fulgte hans regler og dem, der var tætte med Gud og levede rituelt og afsondret fra verden.
I panelet er forfatterne Ingrid Nymo og Nanna Goul samt forskere Susanne Malchau Dietz og Kasper Opstrup. Moderator på dagen er kritiker og skribent Linea Maja Ernst.