Hvad læser Christina Englund?

Hvilke titler nyder især din opmærksomhed for øjeblikket?

Lige nu læser jeg med stor fornøjelse Stine Askovs nye roman "Nøjsomheden". En både sjov og rørende skildring af et kærlighedsforhold mellem to meget forskellige mennesker; Mona fra ghettoen og rigmandsdrengen, Nikolaj, som finder sammen i en fælles kærlighed til bøger. Askov er helt fantastisk til at beskrive de her lidt skæve, akavede typer, både gennem det, de gør og måden, de taler på.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig og hvorfor?

Der er rigtig mange bøger, der har gjort indtryk og transporteret mig og min skrift gennem tiden. Det er ikke dem alle, der har samme effekt, når jeg kigger i dem igen. Men de har stadig stor betydning for mig.
I forbindelse med arbejdet med min seneste roman "Slugt" læste jeg blandt andet Sara Stridsbergs "Drømmefakultetet" og blev meget påvirket af den måde, hun skildrer en virkelig person på. 
Bogen handler om Valerie Solanas, der skrev "SCUM-manifestet" og forsøgte at slå Andy Warhol ihjel, men den er samtidig meget syret, opklippet, sanset. Det inspirerede mig meget.

Hvad giver det dig at læse et godt værk?

Der findes næsten ikke noget bedre end at forsvinde ind i en god bog, synes jeg. Et værk, man bare bliver væk i og ikke har lyst til nogensinde skal slutte. Men gode værker flytter mig også, ikke bare ind i andre verdener og personers liv – men i forhold til hvordan jeg selv skriver eller gerne vil forsøge at skrive.

Har du læst en særlig bog, du har lyst til at anbefale andre at læse?

Mange. Jeg er blandt andet svært begejstret for Solvej Balles "Om udregning af rumfang", som lige er blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og er planlagt til at komme i syv bind. De bøger er så smukt skrevet. Og nærmest hypnotiske i deres insisteren på, at hovedpersonen Tara igennem ind til videre tre bind har siddet fast i den samme dag i november.

Hvilken litteratur taler efter din mening særligt til sanserne?

Det oplagte svar er vel lyrik. Men jeg synes også, at god genre-litteratur, som fx sci fi kan prikke til sanserne. Eller romaner hvor nogen, bliver midlertidigt vanvittige og så at sige kastes ud af normaliteten og verden, som vi kender den. Elena Ferrantes "Forladte dage" er her et godt bud. Man kan virkelig mærke på sin egen krop, hvordan hovedpersonen, der bliver forladt af sin mand, har det.