Den litterære tour: Etape 21 - Paris

24.07.22
Så er vi her! Paris – lysenes by, kærlighedens by, min by

Paris med de store boulevarder og verdenskendte vartegn. Med de smalle gader på Île de la Cité og i Marais kvarteret. Med den velklædte kvinde, som haster til arbejde, med den hjemløse, som er faldet i søvn på en bænk bag Sacre Cour og det forelskede par, som sidder på af de utallige caféer med en Café au lait og hånd i hånd betragter verden bevæge sig forbi. En smeltedigel af mennesker fra alle verdensdele, som på godt og ondt lever i denne by.

Paris med Champs Elysees, som i dagens anledning er smykket med flag og man kan se Tricoloren blafre inde i Triumpbuen, mens fortovene langsomt fyldes af forventningsfulde tilskuere. Vi lader os rive med af stemningen og de glade mennesker, men vi forlader snart virvaret og søger over mod den venstre bred. Ned til Jardin du Luxembourg, hvor vi finder en bænk i skyggen og lader os opsluge af en bog. En bog om Paris, denne by, denne byernes by.

/Bente, Hovedbiblioteket

Materialer